- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
324

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324

Fagforeningerne.

med Trussel om en Lock-out, men den førte tillige til den ønskede
Forhandling. Denne var for saa vidt karakteristisk, som
Mestrenes Repræsentanter ved det første Møde erklærede, at de kun
kunde forhandle med Svendenes Udvalg, naar dette var forsynet
med et fuldstændigt frit Mandat, saaledes at der kunde forhandles
og sluttes Forlig med bindende Virkning for begge Parter, ikke
alene paa det af Fællesudvalget givne Grundlag, men ogsaa paa
ethvert andet, som maatte fremkomme under Forhandlingerne.
Dette Forslag vakte en heftig Modstand i Fagforeningen, som
krævede, at ingen Overenskomst maatte endelig afsluttes, forinden
den var sanktioneret af en Generalforsamling. Det lykkedes
alligevel at erholde det fri Mandat, dels fordi man naturligvis ikke fra
Arbejdernes Side ønskede en Strid, naar en saadan kunde
undgaas, og dernæst fordi man gik ud fra, at Mesterlavet havde et
hidtil ukendt Forslag til en Løsning af Konflikten til begge
Parters Tilfredshed. Det vakte derfor baade Forbavselse og Harme,
da Mestrenes Oldermand ved Begyndelsen af det næste Møde
erklærede, at nu var Mestrene blevne enige om, at de vilde give
et Tillæg af 7A/2 pCt. paa Opstilling af Maskinarbejde, og at dette
var deres sidste Ord i den Sag; med en lille Omskrivning af et
bekendt Ord fra de senere Aars politisks Historie føjede han til:
at „dette Tilbud gjaldt i 15 Minutter". Her var altsaa
ikke Tale om nogen fri Forhandling, men kun om at bøje sig for
Mestrenes Beslutning, hvorfor Svendenes Repræsentanter erklærede,
at dette kunde de ikke gaa ind paa. Lock-out’en blev nu
erklæret paa alle Bygningssnedkerværksteder, og senere dekreterede
Lavsbestyrelsen, at Møbelsnedkerne ogsaa skulde udelukke deres
Arbejdere, skønt disse ikke stod i fjerneste Forbindelse med
Striden i Bygningssnedker faget.

Det var indlysende, at man her stod overfor et nyt Forsøg
fra Mesterorganisationens Side paa ved Hjælp af Lock-out at gore
sig enebestemmende ved Fastsættelsen af Arbejdsvilkaarene; dette
blev saa meget klarere, som Snedkerlavet gjorde store
Anstrengelser for at faa Murer-, Tømrer-, Maler-, Blikkenslager- og andre
Lav til at etablere en almindelig Lock-out for derigennem at
berøve Snedkerne den nødvendige pekuniære Støtte. Forsøget
mislykkedes imidlertid, og efter ca. 4 Ugers Forløb sluttede Lock-out’en
for Bygningssnedkernes Vedkommende ved Mægling af nogle
uden-forstaaende Mænd med Borgmester, Konferensraad Hansen som
Formand. Men hermed var Striden ikke endt. Mestrene gik ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free