Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Fagforeningerne.
som Regel mindst 3 å 4 Maaneder om Aaret, men denne
Betragtningsmaade er sikkert urigtig. Den Omstændighed, at Murerne
kun kan vente Beskæftigelse ca. 8 Maaneder aarlig, maa jo være
dem en Spore til at skaffe alle Fagets Arbejdere Adgang til
Beskæftigelse i denne Tid; thi jo kortere Arbejdsaaret er, des mindre
Chancer bliver der i et overfyldt Fag for den enkelte til at faa
fat. Murerne fortjener Anerkendelse for den eksemplariske Disciplin,
hvormed de førte deres Strejke; de gik enige i Kampen, og
de var lige saa enige om at resignere og opgive den, da de saa,
hvilke Følger den kunde faa for deres Standsfælle!*.
Skønt Strejken selvfølgelig endnu spiller en stor Rolle
indenfor Fagforeningsbevægelsen af den simple Grund, at den er det
eneste hurtigt virkende Middel, som Arbejderne kan bringe i
Anvendelse, saa er det dog saa langt fra, at Strejkerne er i
Tiltagen, at de tværtimod efterhaanden bliver sjældnere, og det i
samme Grad som Organisationerne bliver stærkere. For det første
indlader Arbejdsgiverne sig nødig i Strejkekamp med en stærk
Organisation, fordi Udfaldet for dem kan blive højst tvivlsomt
men dernæst er det indlysende, at medens Arbejderne i
Bevægelsens første Tid kun ræsonnerede ud fra deres moralske Retskrav
og ikke tog fornødent Hensyn til, hvad der var muligt i
Øjeblikket, saa bliver denne Side af Sagen nu underkastet en meget
omhyggelig Drøftelse og Undersøgelse i Fagforeningerne. Som Regel
forberedes Sagerne i særlige Udvalg, der, naar Arbejderne er
færdige med deres Overvejelse, gaar videre til Fællesudvalg af
Mestre og Svende, og da man her kender hinandens Styrke, søger
man at afpasse sine Krav paa begge Sider, saaledes at Strejke
kan undgaas, hvilket ogsaa i de fleste Tilfælde lykkes. Men det
er klart, at hvis Arbejderne ikke havde dette Magtmiddel i
Bag-haanden, saa vilde der blive taget langt mindre Hensyn til deres
Ønsker. Det nytter nemlig lidt at bede, naar man ikke har Evne
til, om fornødent gøres, at befale og gennemføre sin Befaling.
Strejken er Arbejdernes naturligste Magtmiddel. Det er ganske
urimeligt at fordømme den som saadant. Og hvad er den andet
end Standsning af et Varesalg for at opnaa gunstigere
Salgsvil-kaar? Dette er man daglig Vidne til paa andre Omraader uden
at forarges, hvorfor saa dadle Arbejderne, fordi de bruger dette
Middel til at højne Prisen paa den eneste Vare, de har at sælge
— deres Arbejdskraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
