Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. Jensen: Fagforeningerne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327 Fagforeningerne.
Da Strejken er et tveægget Vaaben, har man søgt at
begrænse dens Anvendelse saa meget som muligt ved Indførelsen af
Voldgiftsretter, saaledes som det er antydet i Foreningernes
Program. Det varede længe, inden man fik Arbejdsgiverne til at gaa
ind herpaa, ikke just fordi de var absolute Modstandere af
Tanken, men fordi de saa maatte anerkende Fagforeningerne som
officiel Repræsentant for Arbejderne, noget, de trykkede sig ved
saa længe som muligt. Det er dog nu lykkedes at faa
Voldgiftsretter oprettede i flere af de større Fag, og skønt de som alt nyt
maaske endnu lider af adskillige Mangler, er det sikkert, at de
allerede har gjort adskillig Gavn, særlig ved Afgørelsen af
Stridigheder mellem den enkelte Arbejdsgiver og hans Arbejdere.
Voldgiftsretterne bestaar som Regel af et lige Antal Arbejdere og
Arbejdsgivere med en af begge Parter valgt Opmand. Sagerne
afgøres ved mundtlig Forhandling og efter almindelig Stemmeflerhed;
kun hvor Stemmerne staar lige, træder Opmanden til, og hans
Slemme afgør saa Sagen. Disse Retter lider imidlertid af den
meget væsentlige Svaghed, at Arbejderen eller Arbejdsgiveren,
naar hans Sag skal for Voldgiftsretten, kan nægte at adlyde
Kendelsen eller helt unddrage sig en saadan ved i Tide at melde sig
ud af Organisationen. Dette sidste er oftere blevet benyttet af
Arbejdsgiverne. Derfor vedtoges det allerede paa den
skandinaviske Fagforeriingskongres i København 1888 at arbejde hen
til „offentlige Arbejdsretter" med fuld Domsmyndighed, og
Fagforeningerne har derfor med Glæde hilst det private Lovforslag
om „Arbejdsretter og Enighedskamre", der behandledes i sidste
Rigsdagssamling.
En samlet Opgørelse af Strejkeudgifterne i Tiaaret 1880—90
riser, at disse for Københavns Vedkommende har udgjort
tilsammen ca. 700,000 Kr. Deraf var ca. 220,000 Kr. Tilskud fra
Foreningernes Kasser, medens Resten, ca. 480,000 Kr., er
indkommen i frivillige Bidrag. Af dette Beløb er igen noget over
100,000 Kr. indkonjmet fra Provinserne og fra Udlandet, saa der
bliver ca. 380,000 Kr., som de københavnske Arbejdere i Løbet
af ti Aar har betalt til Strejker ud over deres daglige
Foreningskontingent. Gaar man ud fra, at Beløbet var delt ligeligt paa
alle Foreningsmedlemmer, vilde det give ca. 2 Kr. pr. Aar for
hver, men selvfølgelig er der mange, der har betalt mindre eller
slet intet, medens til Gengæld en stor Del udenfor Fagforenin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
