Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Spectator: Nutids-Emner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Nutids-Emner: Det uafhængige Arbejder-Parti i England.
teten af Arbejderne Torier, og Forholdet stiger over hele Landet.
De skiller sig ikke fra deres Medarbejdere i de sociale Spørgsmaal,
men i de politiske. Toryarbejderen vil forsvare Kirken, holder
paa Rigets Udelelighed, paa Overhuset og Kongehuset; mens
den radikale Arbejder er mod alt det; men i Spørgsmaalene om
Arbejdsdagens Længde, Lønnens Størrelse, Behandling af de fattige
gamle, Beskæftigelse for de arbejdsløse tænker de ens.
De uafhængiges Stilling overfor de to gamle Partier
fremgaar utvetydig af den Haandfæstning, enhver Kandidat, der vil
vente pekuniær Hjælp fra Partiet, maa underskrive. Hvis de
bliver valgte ind i Parlamentet, skal de sidde i Opposition uden
Hensyn til, hvad Farve det herskende Parti har.. Og de forpligter
sig til at følge Majoriteten af Arbejderpartiet i Underhuset uden
at bryde sig om noget andet Partis Interesse. Det er da Krig paa
Kniven baade med Liberale og Torier. De sidste beskæftiger de
sig foreløbig mindst med, Torierne har ligesom en Stødpude i de
Liberale. Liberalismen er Arbejdernes værste Fjende; den holder
dem splittede, faar dem til at kævles om uvæsentlige Ting, hindrer
dem fra at se og gaa løs paa det, Slaget staar om. Desuden
beskyldes de Liberale for at have svigtet de Løfter, de har givet
Arbejderne. — De Liberale er til Gengæld forbitrede paa
Arbejderpartiet ; men dettes mest hadefalde Modstandere er dog Irlænderne.
Partierne har hidtil kun prøvet Kræfter i Skærmysler; men
Hardie mener, at Resultaterne af disse viser stærk Fremgang for
de uafhængige. Ved Valget i 1892, altsaa før Organisationen, fik
Arbejderkandidaterne, der stillede sig baade mod Liberal og Tory,
fra 5 til 10% af Stemmerne. Ved Udfyldningsvalgene i 1894 fik
de 14, 13 og 16% af de afgivne Stemmer. Og ved de
kommunale Valg i November 1894 naaede de op over 25%. Hvorledes
Partiet vil bære sig ad ved det næste almindelige Parlamentsvalg,
kan endnu ikke siges. Naar Valget stunder til, sammenkaldes der
et Repræsentantmøde, der beslutter, hvilken Fremgangsmaade der
bør gennemføres Landet over. Hvor der ingen Kandidater
opstilles, vil man enten kaste Stemmerne paa det ene eller det andet
af de gamle Partier eller helt afholde sig fra at stemme. Hardie
tror, al hans Partifæller vil slaa ind paa den sidste Vej.
Et vigtigt Spørgsmaal er, hvorledes Trades Unions vil stille
sig til de uafhængige. Fagforeningerne saa en Tid surt til det
ny Parti. Men i saa godt som alle de større Byer og i mange
af de mindre arbejder de nu sammen i god Forstaaelse under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
