Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Spectator: Nutids-Emner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343 Nutids-Emner: Det uafhængige Arbejder-Parti i England.
Valg. Og de sidste Fagforeningskongresser viser, at Trades Unions
ikke blot er enige med Arbejderpartiet i dets Maal men ogsaa i
den Politik, det driver. Paa Kongressen i 1894 i Norwich
vedtoges det med overvældende Flertal, at Jorden og alle
Produktions-og Omsætningsmidler skulde gøres til Statsejendom (væsentlig efter
Hardies eget Forslag). Han mener ikke, at alle
Trades-Union-Stemmerne vil slutte sig til det uafhængige Arbejderparti ved
Valgene, men han tror med Sikkerhed at kunne paastaa, at mindst
en Tredjedel af Fagforeningsmedlemmerne vil slaa Følge med
hans Parti.
Hvis det lykkes de uafhængige at faa et Parti i Parlamentet,
er det ikke Meningen, at dette blot skal balancere mellem de
Liberale og Torierne og se at presse Reformer ud af dem begge.
Det kunde maaske være praktisk i politiske Spørgsmaal som Home
Rule, men i de sociale Spørgsmaal vil de Liberale og Torierne
forene sig. Arbejderpartiet vil noget mere end bare balancere
mellem Partierne. Det vil dele Nationen i to Partier, Socialister
eller Antisocialister. Han mener, at herom vil ikke det første,
men det næste Valg komme til at dreje sig. Hvis de Liberale
taber ved det første Valg, har de ikke andet at gøre end at slutte
sig til Socialismen. Men derved vil det liberale Parti sprænges,
og Lorderne og Kapitalisterne vil drives over til Torierne.
Hardie ser nok saa fornøjet en saadan Fremtid i Møde.
Hvis hans Parti kommer talrigt ind i Parlamentet og lige saa
ubarmhjertigt som hidtil præker mod og stormer løs paa de gamle
Partier og det gamle Samfund, er det højst rimeligl, at han faar
Ret i, at den tidligere Skillelinie mellem Partierne bliver slettet og
en ny dybere draget.
Men naar han og hans Venner vel faar smeltet de Liberale
og Torierne sammen til ét Legeme kommer de til at trække
Vejret dybt, inden de prøver at styrte den Kolos, de da har skabt.
De vil faa uhyre stærke Magter mod sig, og de vil let kalde en
haard Hævn ned over sig. Maaske de ogsaa derfor trods
Programmet foreløbig nøjes med at balancere mellem Partierne.
Arbejderpartiet er endnu i den Uansvarlighedens Drømmeverden,
hvor det har Raad til de store Ord; kommer det først til de
praktiske Foretagenders Dagslys, lader det dem nok fare og giver
sig til at lirke smaat ved Samfundet. Men der er en brutal Kraft
i de engelske Arbejdere, som kan blive farlig baade for dem selv
og for andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
