Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Spectator: Nutids-Emner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Nutids-Emner: Jus mortis.
Jus mortis.
Den bekendte italienske Sociolog og Kriminalist Enrico
Ferri hævder i Aprilhæftet af „Revue desRevues", at Menneskenes
Ret til at forlade Livet ikke er anerkendt af civiliserede Stater i
det Omfang, den burde.
Enhver Rettighed, siger han, har Individet maattet erobre
sig i Kamp mod Samfundet. Retten til at leve er en af de
ældste Menneskerettigheder. Den anerkendes ikke hos de vilde
eller i Kulturens Dæmring; men indenfor de enkelte Samfund
trænger den hurtig igennem. Hvert enkelt Folk nødes snart til at
værne om sine Medlemmers Liv, for at det ikke skal staa svagt
overfor sine Naboer og rivaliserende Stammer. Overfor fremmede
hyldes Retten til Livet derimod kun delvis; selv i vore Dage har
man Lov at slaa fremmede ihjel, blot at Drabet sker i Krigstid,
og at den dræbte er Soldat.
Det samme Hensyn, der gør, at Retten til Livet hurtig
erhverves, bevirker, at det varer længe, før Retten til at dø
anerkendes. Man frygter for at svække Samfundet ved at godkende
denne Ret. I Oldtiden saa Stoikerne ikke helt misbilligende paa
Selvmordere. Kristendommen fordømte dem derimod, og indtil
dette Aarhundrede var vistnok alle Straffelove enige om at betragte
Selvmord som en Forbrydelse. Men efterhaanden har Retten til
at dø dog skaffet sig Anerkendelse. Det skyldes vel mest, at man
nu overhovedet indrømmer Individet langt større Ret til selv at
raade sin Skæbne. Men derhos har man mere og mere faaet
Øjnene op for, at Selvmorderne oftest er sindssyge eller saa
svækkede og saarede i Tilværelses-Kampen, at de ikke har synderlig
Værdi for Samfundet.
Retten til at dø er dog endnu ikke fuldt anerkendt. De
fleste Steder er der vel ingen Bestemmelser givet mod den, der har
berøvet sig Livet. Ham selv kan man naturligvis ikke ramme,
men man kunde f. Eks. nægte hans Lig en ærlig Begravelse. I
Rusland er det endnu saaledes, at Selvmorderens Testamente
erklæres for ugyldigt.
Hvor Selvmordet* ikke er blevet fuldbyrdet, kan man
derimod faa Fingre i ham selv. I England, Rusland og Staten New
York gælder da ogsaa den Regel, at Forsøg paa Selvmord er
strafbart. I England blev i 1889 et Antal af 106 Personer anklagede
for denne Forseelse; 50 af dem idømtes Fængselsstraffe indtil 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
