Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Del bedste i det kgl. Teaters Fremstilling af Lille Eyolf var
2den Akts Dekoration. Længst tilbage et tungt rugende Vand; paa højre
Side en stejl Skrænt, bevokset med store, alvorsfulde Træer. Det hele
var naturligvis kun et malet Tæppe, malede Kulisser. Og der var
Forhold nok, som gjorde det vanskeligt for dette maiede Lærred at virke
som andet, end hvad det var. Foran og imellem gabede Scene-Rummet
i hele dets tomme Bredde; man saa Gulvets gule Planker; og naar
nogen gik ned eller op over Skrænten, hørte man Støvlerne knirke mod
det Brædde-Stillads, som de traadte paa. Men Teatermalerens Kunst
havde været saa sikker, at den betvang’Hindringerne og skuffede trods
dem. Vendte man Blikket mod Baggrunden eller til Siden, saa indbildte
man sig virkelig at se Sø, Skrænt, Skov, i en bestemt, vemodig
knugende Stemning. Lærredet forvandledes til det, som det skulde forestille,
det illuderede.
Anderledes derimod med de spillende, som agerede mellem
Lærrederne. De to Damer bragte kun sjælden og flygtigt i Glemme,
at det var jo Fru Hennings og Fru Oda Nielsen, som talte og
gestikulerede deroppe. Og Hr. Emil Poulsen forblev evig og
uforanderlig Skuespilleren Hr. Emil Poulsen. Denne Skuespilkunstens Klikken
gjordes saa ligesom dobbelt mærkbar af Teatermalerens Kunst. I Stedet
for, at Dekorationen skulde have understøttet og forstærket Spillet, blottede
den dets Unaturlighed. Figurerne blev saa besynderligt (lade og
uvirkelige midt i hint dybe Landskab, der syntes virkeligt. Man har næppe
endnu indenfor Teaterverdenen faaet Øjnene rigtigt op for, at
Fordringerne til den egentlige Skuespilkunst er blevne baade ændrede og
mangfoldiggjorte ved det stærke Opsving, som den sceniske Udstyrskunst
(Teatermaleri, Belysning, historisk Kostymevæsen o. s. v.) har taget. Og
dog ligger det lige for, at hvor to Kunstarter skal virke sammen,
forpligter den enes Held eller Fremskridt den anden. At distanceres
under Samarbejde er jo det samme som at kompromitteres. Der kunde
uden Fare spilles i mange Maader ufuldkomnere Komedie mellem de
gamle Dages Skærmbræt-Kulisser, i Tranlampelyset og paa den fattigt
monterede Scene, end der kan nu til Dags i stilfuldt udførte og rigt
belyste sceniske Milieu’er. Indstuderingsmetoden maa være en helt anden
end før. Strenge Prøver under en yderst omsigtsfuld Sceneinstruktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
