Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359 Elisabeth og Essex.
gulbrune og orangefarvede Uniform, medens den smukke Yngling
tilhviskede den 54aarige Dronning Ting, som hendes Hjerte bankede
ved. Han satte, hvad ondt han kunde, for Raleigh. Hun svarede
ham, at der ikke var nogen Grund for ham til at se ned paa en
Mand som denne. Men Essex spurgte hende — skriver han selv
— »om han kunde have nogen Glæde af at give sig hen til
Tjeneste under en Herskerinde, som levede i Frygt for saadan en
Mand,8 og tilføjer han „jeg tænker, at han, som stod ved Døren,
meget vel kunde høre det værste, jeg sagde om ham."
Saa fremfusende blev Essex ved at være; men hurtigt
udviklede han de store Dyder, som hans første Optræden ikke lod
ane, og da Shakespeare efter al Sandsynlighed i Aaret 1590 lærte
ham at kende, har han været en i højeste Grad hjertevindende
Herre. Shakespeare skrev i det Aar „Skærsommernatsdrømmen"
til Majfesten efter hans stille Bryllup med Philip Sidneys Enke.
Selv Poet, som Essex var, har han forstaaet at vurdere
„Skærsommernatsdrømmen" og dens Digter. Efter al Rimelighed har
Shakespeare alt da fundet en Beskytter i den 23aarige Lord og senere
gennem ham lært hans seks Aar yngre Slægtning Southampton
at kende. Essex havde allerede da udmærket sig som Kriger. I
Maj 1589 havde han været den første Englænder, der vadede i
Land paa den portugisiske Kyst, og udenfor Lissabon havde han
udfordret hvem som helst af den spanske Garnison til en
Tvekamp til Ære for hans Herskerinde. I Juli 1591 førte han et
Hjælpekorps paa 4000 Mand til Hertugen af Navarra, delte alle
Hærens Strabadser, udfordrede under Belejringen af Rouen den
fjendtlige Hærs Anfører til Tvekamp, og forspildte saa ved sin
Uduelighed alle Felttogets Frugter. Hans Hær smeltede sammen
til næsten intet.
I de Aar, han nu var hjemme, er Shakespeare rimeligvis
kommen ham nær og har faaet et dybt Indtryk af hans ridderlige
Væsen, hans Mod og Evner, hans Sans for Digtekunst og
Videnskab, hans Beskytterholdning overfor aandfulde Mænd som Francis
Bacon og andre. Med større Interesse end den almindelig
patriotiske har han derfor fulgt den engelske Flaades Tog til Cadiz i
1596, hvor de to gamle Modstandere Raleigh og Essex fredeligt
skulde kæmpe Side om Side. Raleigh vandt her den glimrende
Søsejr over den spanske Flaades Kæmpeskibe, der paa kun to
nær, som erobredes, gik op i Luer, medens Essex Dagen efter,
da et dybt Saar i Benet hindrede Raleigh i at være med, i Spidsen
t>:>*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
