Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367 Elisabeth og Essex.
gaa til Nederlandene, men Dronningen, som ikke kunde undvære
ham, lod ham hente tilbage.
Saaledes blev han ogsaa mod sin Vilje holdt tilbage i
Dronningens Nærhed, da Armadaen truede. Han var heller ikke
kommen til at deltage i Krigen 1589, hvis han ikke hemmelig var
flygtet fra England, efterladende et Brev til Dronningen og Raadet,
that he would return alive at no ones bidding. Han maatte dog
vende tilbage efter at have udmærket sig udenfor Lissabon, fordi
et vredt Brev fra Elisabeth fordrede hans Tilbagekomst. De
forsonedes saa atter. Dog den praktiske Dronning pressede ham
straks efter for Tilbagebetaling af 3000 Pund, som hun havde
laant ham, saa han nødsagedes til at sælge sin Gaard Keyston.
Han fik til Gengæld the farm of sweet teines, et meget indbringende
Monopol, hvis Inddragning mange Aar efter bragte hans
Misfornøjelse til at skumme over.
Hans hemmelige Ægteskab i 1590 vakte levende Forbitrelse
hos Dronningen, der straks lod sin Vrede gaa ud over han Brud.
Denne fik Befaling til „at leve ganske tilbagetrukken i sin Moders
Hus.’ Snart var han dog atter i Naade, og midt under hans
Deltagelse i det franske Felttog 1591 lod Elisabeth ham kalde
tilbage til England paa en Uge, der tilbragtes i alskens Fester; hun
græd, da han afrejste paany, og gav ham en Befaling, han brød
sig lidet om, den at undgaa enhver Fare for sin Person.
Under de fire Aar, i hvilke Essex herefter sad hjemme i
England sysselsat med ærgerrige Planer, blev det ham klart, at
Burleighs Søn, Sir Robert Cecil, var Hovedhindringen for hans
Forfremmelse. Til Essex sluttede derfor snart alle de sig, der af
en eller anden Grund hadede Cecils Æt. Og saaledes skete det,
at Francis Bacon, Cecils Fætter, der forgæves havde anraabt først
Faderen, saa Sønnen, om at skænke ham indbringende Embeder,
blev en nær personlig Tilhænger af Essex. Til en af Parterne
maatte man jo slutte sig, ifald man vilde frem. I Aarene 1593
og 1594 ser vi da ogsaa Essex atter og atter overhænge Elisabeth
om Embeder for Bacon. Hun nærede en vis Mistillid til dennes
Grundighed, hun havde desuden Uvilje mod ham, fordi han i
Parlamentet uforsigtigt havde talt mod et Regeringsforslag, og
Essex fik til sin store Ærgrelse og Krænkelse Afslag paa alle sine
Anmodninger. For at holde sin Protegé skadesløs, skænkede han
ham da Land til en Værdi af ikke ringere end 1800 Pund, i vor
Tids Penge 160,000 til 180,000 Kroner; thi for den Pris solgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
