Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisabeth og Essex. 77-
partiet benyttede hans Fraværelse til at sværte ham saaledes for
den almægtige Herskerinde, at han ikke kunde rejse sig igen.
Elisabeth var paa dette Tidspunkt, ganske som siden hen Ludvig XIV
af Frankrig, baade Regent og Forfatning i én Person. Hendes
Vrede var Undergang, hendes Naade var den eneste Kilde til
Velfærd. Derfor stræbte Essex især at sikre sig Tilladelsen til naar
som helst at vende tilbage fra sin. Post og aflægge Dronningen
Regnskab, og derfor var det, da denne Tilbagevenden Aaret efter
blev ham nægtet, at han sprængte alle Hensyn og overtraadte
Forbudet. Han vidste, han var fortabt, hvis han ikke fik
Elisabeth personligt i Tale.
I Marts 1599 blev Essex stillet i Spidsen for de engelske
Tropper; han skulde kue Oprøret og kun skænke Tyrone Livetr
hvis denne ærligt underkastede sig. Men i Stedet for, som hans
Ordre lød paa, at angribe Oprøret, hvor det havde sin faste Borg,
i Ulster nemlig, viste Essex sig længe uvirksom og drog saa til
Munster. En af hans Befalingsmænd, Sir Henry Harrington, led
ved sin egen Udygtighed, sine Officerers og Soldaters Fejghed, et
forsmædeligt Nederlag. Han blev stillet for Krigsret i Dublint
han selv og hver tiende Mand af hans Soldater skudte. Sommeren
gik hen, og i dens Maaneder svandt de 16000 Mand, hvormed
Essex var kommen til Irland, ved Sygdom og Rømning ind til
kun 4000 Mand. Under disse Omstændigheder opsatte Essex
paany Toget til Ulster, saa Dronningen, der var yderlig
misfornøjet, udtrykkeligt forbød ham at vende tilbage fra Irland uden
hendes Tilladelse.
Da han endelig i Begyndelsen af September 1600 med sin
sammensmeltede Styrke naaede Tyrones friske Hær, der i en stærk
Stilling oppebiede Englændernes Komme, opgav han sin
Angrebsplan, lod Tyrone anmode om en Sammenkomst, havde 6te
September en halv Times Samtale med ham, og i Kraft af en Aftale,
som han efter eget Sigende maatte love Tyrone ikke at opsætte
skriftligt, for at den ikke skulde falde i Spaniernes Hænder og
saaledes kunne bruges imod ham, sluttede Essex nu med
Rebel-høvdingen en 14 Ugers Vaabenstilstand, at forny hver sjette Uge
indtil første Maj.
Det var visselig ikke, hvad Elisabeth havde ventet sig af
dette irske Felttog, der var begyndt under saa store Løfter, og
det kan ikke undre, at hendes Vrede var stærk og dyb. Næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
