- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
372

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

Elisabeth og Essex.

havde hun modtaget Efterretningen, før hun forbød Afslutningen
af nogen som helst Overenskomst.

Overbevist om, at hans Fjender nu ganske havde
Dronningens Øre, søgte Essex sin Sikkerhed i en ny Ulydighed mod
Elisabeths bestemte Bud. Med et Følge af kun seks Personer, der
senere i Anklagen imod ham blev til en Flok af 200 udsøgte
Mænd, sejlede han over til England for at retfærdiggøre sig, red
uden Ophold til Slottet Nonsuch, hvor Elisabeth opholdt sig, lod
alle Døre aabne for sig og kastede sig med Rejsens Smuds og
Støv paa sine Klæder paa Knæ for Dronningen, hvem han om
Jtøorgenen Kl. 10 den 28. September overraskede i hendes
Sovekammer med udslagent Haar.

Det er et stærkt Bevis paa den Magt, hans Personlighed
vedblivende udøvede over Elisabeth, at hun i første Øjeblik kun
blev glad ved at se ham. Saa snart han havde gjort Toilette og
klædt sig om, fik han Foretræde, der varede halvanden Time.
Endnu syntes alt godt. Han spiste til Middag ved Dronningens
Bord og fortalte om Irland, om Landet og Folket. Men ved
Aften tid fik han Stuearrest, indtil Lorderne af Statsraadet havde
talt med ham, hvad nogle Dage derefter forandredes til
Husarrest under hans Ven, Lord Seglbevarerens Bevogtning.

At Dronningen ingenlunde helt havde glemt sine tidligere,
blide Følelser for Essex, viste sig, da han nu blev syg; hun sendte
i Midten af December otte Læger for at undersøge hans Tilstand;
de tvivlede om hans Liv; men han kom sig.

Medens det nu saaledes saa ret sort ud for Essex, var paa
-dette Tidspunkt naturligvis ogsaa hans nærmeste Venner i Unaade.
1 et Brev fra Rowland Whyte til Sir Robert Sydney (i Sydney
Papers) findes fra Slutningen af 1599 dette betegnende Træk:
„My Lord Southampton og Lord Rutland kommer ikke til Hoffet;
de tilbringer Tiden i London blot med at gaa i Teatret hver
eneste Dag.* Som Southampton havde ægtet en Kusine af Essex,
saaledes Rutland en Datter af Lady Essex, født i dennes første
Ægteskab med Philip Sidney. Begge stod Last og Brast med deres
mere fremtrædende Slægtning.

Den 5. Juni 1600 blev Essex bragt for en Ret, der af naadigt
Hensyn ikke var Stjernekammerretten, men en særlig Ret,
bestaaende af fire Jarler, to Baroner og fire Dommere, der samledes
i Lord Seglbevarerens Hjem, i York House, og hvorfra det store
Publikum var udelukket. Rettergangen var nærmest betinget af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free