Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - G. Brandes: Elisabeth og Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377 Elisabeth og Essex.
heden improviserede Plan at fremkalde en Rejsning i London By
var en Frembringelse af tre Maaneders Overlæg: Essex’ Paastand,
at han var dreven til sin Gerning af Frygt for mægtige Fjenders
Anslag imod ham, fremstillede han som hykkelsk og løgnagtig.
Han sammenlignede Essex med Kain, den første Morder, der ogsaa
søgte Undskyldninger for sin Ugerning, og med Pisistratus, der
saarede sig selv og saa løb gennem Athens Gader, raabende, at
man havde staaet ham efter Livet: Lord Essex havde i
Virkeligheden slet ingen Fjender haft.
Essex svarede, at han kunde stille Mr. Bacons eget
Vidnesbyrd imod ham. Som Hofmand havde Bacon lovet at tale hans
Sag for Dronningen. Han havde med stor Kunstfærdighed skrevet
et Brev til hende, som blev underskrevet med Essex’ Navn. Han
havde ogsaa skrevet et andet Brev i sin Broder Anthonys Navn
og et Svar derpaa fra Essex, hvilke han begge skulde vise tH
Dronningen: „Gosnold bragte mig begge Brevene, og i mit Brev
talte han min Sag saa følsomt som muligt imod hine Fjender og
udpegede dem saa tydeligt som kun muligt."
Svaret ramte Bacon føleligt og drev ham til i sit Gensvar
en følgende Dag at angribe sin Velgører med en ny, langt mere
ondartet og for ham farlig Sammenligning. Han stillede ham
sammen med en vidtberømt samtidig, ogsaa han en oprørsk
Adelsmand, Hertugen af Guise: „Det var ikke det Følge, I førte med
jer, men den Bistand, I haabede at finde i Byen, som I satte
eders Lid til. Hertugen af Guise trængte sig igennem Parises
Gader paa Barrikade-Dagen, blot klædt i Trøje og Benklæder,
fulgt af otte Herrer alene, og fandt den Hjælp i Byen, som —
takket være Gud! — svigtede jer her. Kongen blev tvungen til
at kaste sig i en Pilgrimsdragt, og i den Forklædning undfly
defes Raseri*.
Da Essex stadigt nægtede at have stræbt efter Tronen og
at have villet tilføje Dronningen nogen Overlast, var Parallelen
frygtelig for ham.
Baade han og Southampton blev kendte skyldige og
Dødsdom udtalt over dem begge.
En særegen Interesse knytter sig for os til Forhøret over
Shakespeares Beskytter Southampton og dennes undertegnede
Bekendelse. John Chamberlain skriver den 24. Februar i et Privatbrev:
Jarlen af Southampton talte meget godt (skønt efter min Mening
noget for vidtløftigt) og forsvarede sig som en Mand, der gerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
