Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Woldemar: Udi Amorns Hecte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Udi Amorns Hecte.
Karine tog ved Urten og spurgte: „Det er?"
Hr. Søren: „En Ægtekvinde".
Karine rettede lidt paa henders Lue og sagde: „Jeg mente,
han var gift."
Hr. Søren: „Aaret næstforleden stod hans Bilager; men
forgangen Aar blev hans Kæreste ham hjemkalden ved en sørgelig
Død og er nu salig hos Gud. Og han har lønlig skrevet mig til,
om det kunde vel skikke sig, at han sendte mig sine Tiltalemænd,
for at tale mig til anlangendes min kære Dotter."
Karine gav et Sæt og udbrød: „Mig, hjerte Fa’er?"
Men Hr. Søren holdt hardt ved og mælede: „Og haver jeg
beraadet mig med Gud og mig selv og bestemt at svare ham vel.1
Karine interrompeerte ham: „Men jeg kender ham jo intet,
hjerte Fa’er. Han har ikke talet ti Ord med mig."
Hr. Søren: „Hvad, kendte Rebecca mon Isak? Men jeg
kender ham; det er alt nok."
Da gjorde Karine med sbgte Røst denne Instants: „Jeg er
saa ung endnu."
Hr. Søren: „Visvas! Hun er fyldt de sexten Aar, og han
er to Snese. Det er justement den samme Alder, som jeg og
henders salig Mo’er havde, da vi blev givne tilhobe. Gud glæde
henders Sjæl hisset! Hun var saa god af Sind som skøn af
Skabning, og førte vi da ogsaa et Gud velbehageligt Ægteskabslevnet,
saasom hun vidste som en ret christelig Ægtekvinde at skikke og
bøje sig i alle Maader for mig som hendes rette Ægteherre."
Desimidlertid havde Hr. Søren staaet og fingret ved Karines
Urt; her gjorde han, uden at give Agt derpaa, en ilig Bevægelse,
saa at en middelmaadig stor Gren blev bruden over.
Karine: „Aa, mit Mandeltræ!"
Hr. Søren svarede: „Naa, jeg agtede ikke, — hvorfor vilde
det intet lade sig bøje?" Her fangede han an at vorde hastig —
muligens for det, han havde handlet slig med Mandeltræet, — og
han sagde videre: „Men jeg undres paa, at hun i denne Stund
vil give Agt paa deslige Smaadalier;" — og han stødte
Mandeltræet neder paa Jorden.
Karine faldt paa henders Knæ og bad saa almindeligt:
„Hjerte Fa’er! Lad mig blive hos Jer — altid — og passe Jer
og tjene Jer og pleje Jer, naar som I vorder beladt med Krankhed,
og tilsidst lukke Jere trætte Øjen!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
