Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Woldemar: Udi Amorns Hecte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385 Udi Amorns Hecte.
Men Hr. Søren klappede kort henders Hoved og svarede:
„Barnlille, hun taler der kærligt, men ufornumstigen. Jeg er
moksen tre Snese af Aar; men Gud har givet mig en god Helsen;
kan hænde jeg inden min Død fylder de fire. I saa Fald vil hun
alt ved min Død være gammel og visnet. Nej nej, vel vil det
falde mig tungt at savne hender, men ikke vil jeg for min Aarsag
forvolde, at hun trodser Guds og Naturens Anordning og
forsmægter udi enlig Stand."
Karine: „Hjerte Fa’er, men naar jeg begærer ..."
Men Hr. Søren agtede det intet men farede fort: „Eller det
kunde ske, at Gud-Herren snart kaldte mig, og da stod hun alene
i henders unge Alder. Vel veed jeg, at Naadigherren paa Gaarden
vilde gøre det til en Condition for min Eftermand i Kaldet, at
han annammede hende som sin Ægtekvinde efter Landsens Skik.
— Det vilde han, saasom han er en liberal og from Mand. —
Men det er dog immer en vanskelig Sag for mig at sla min Lid
til en ganske ukendt Mand, der tilmed kanhænde har haft sin Hu
vendt til en anden Kvinde, men nu maa bøje sig og tage Pigen
for Brødet. Jaja, tro kuns mig, Barnlille, mangen Nat har jeg
ligget vaagendes og betænkt den Sag ved mig selv og bedet til
Gud, at han vilde forhjælpe hender til et godt Giftermaal. Og
priset være Gud! Han har naadeligen hørt sin ringe Tjeners Bøn.
Her er nu kommen en Bejler: han er velholden, mens jeg er
ikkuns arm, han er en brav Mand, og han har hende hjertelig kær.
Ståt op, Karine, og gør mig til Vilje."
Men Karine laa paa henders Knæ og svarede: „Ak Gud,
jeg kan ikke."
Men da blev Hr. Søren hastig og svarede: „Hun kan
ikke! — Svar mig flux, Kvind, har hun kanhænde alt en Bejler,
er gaaet ad forborgne og forbudne Veje, har alt kastet sig hen,
hvad? (Og han gribede hardt ved henders Arme og rystede hender)
Haha! Men ved den levendes ..."
Karine raabte: „Ak, ti, ti! Jeg veed rnig intet af nogen
Mand."
Men Hr. Søren holdt hardt ved og svarede: „Saa har hun
da som mindst en slig udi henders Tanker, en som hun synder
med udi henders Hjerte, — den vanartige Basilisk hun er — en
som hun endnu angler efter, hvad? Svar mig!"
Karine svor i henders Kvide: »Jeg sværger ved Gud
almægtigste. at jeg har ikke sæt min Hu til nogen Mand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
