Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Woldemar: Udi Amorns Hecte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Udi Amorns Hecte.
Saa tog Hr. Søren Hænderne fra og mælede: „Nu, det var
endda vel, det! Saa er det ikkuns henders taabelige Pigenykker;
men dem skal jeg vel bøje."
Karine: „Giv mig Stunder, hjerte Fa’er."
Hr. Søren: „Jovist! Mens Græsset gror, dør Horsemor.
Nej, Lykken maa gribes ved henders korte Øre, mens hun er der.
Ståt op og gør mig til Vilje".
Karine: „Jeg kan ikke."
Hr. Søren slog hans Arme mod hans Bryst og svarede:
„Hør nu, hun gør mig platterdings rasende med henders Instantser.
Jeg har Guds og Menneskens Ret til her slethen at befale; men
jeg er ingenledes af de Mænd, der aleneste befaler, hvor de
tilligemed kunne give Grunde. Jeg har staaet her og lagt ud for
hender vidt og bredt om mine mange Raisons, og dog svarer hun
mig ..."
Men Karine hensjunken i henders egne Tanker svarede atter:
„Jeg kan ikke."
Da stampede Hr. Søren i Jorden og sagde: „Hun kan ikke
— javist, men om hun ikke bøjer sig, da skal hun snart forfare,
jeg med Ret nævnes den hastige Hr. Søren. Sværg mig flux, at
hun vil svare Jørgen Skipper vel."
Karine laa paa henders Knæ, hun tog ved hans Kjortel og
raabte: „Ak Gud, hav dog Barmhjertighed med mig værgeløse
Barn!"
Men Hr. Søren stødte henders Hand bort; han hævede
Armen som til Slag og sagde med høj Røst: „Sværg flux, eller
ved den levende! — Hun vil ikke! Vel, saa henter jeg
Hundesvøben."
Men ret som han vendte sig for at gaa ind efter Svøben,
da blev han en stor Karl vaer med sort Haar, stort sort Skæg
og sorte Øjen; det var justement han, Jørgen Skipp«*.
Jørgen Skipper løbede til og sagde: „Vel mødt, Hr. Søren,
jeg beder jer excusere, jeg kommer saa iligen; jeg kunde ikke bie."
Hr. Søren svarede med nogen sur-sød Mine: „Vel mødt,
Jørgen Skipper, endog I kommer just intet i en heldig Stund.
Jeg takker for Jert gode Brev, og min Dotter annammer med Tak
Jert gode Tilbud."
Karine for sig selv: „Ak Gud almægtigste!"
Hr. Søren vendte sig bråt til hender og sagde: „Ståt —
ståt op, siger jeg, eller ..." og han hævede Handen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
