Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - A. Hein: Upartiskhed hos Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Upartiskhed hos Dommeren.
397
det opdigtede Navn, under hvilket han i Almindelighed optraadte,
vil dette hans Forhold ikke kunne tilregnes ham som Falsk".
5. Den 31. Maj 1858 udstedte en Boelsmand Obligation
mod Pant i sin Ejendom for 400 Rdl., der skulde henstaa
rentefrit og uopsigeligt, saa længe hans Moder levede. I 1858, 1874,
1884 og 1885 anerkendte han denne Gæld i Obligationer udstedte
til andre Kreditorer. Da Moderen først døde 1887, formente han
alligevel at kunne frigøre sig for Gælden ved Paaberaabelse af
Præ-skription, og Landsover- samt Hof- og Stadsretten gav ham
Medhold heri, men ved Højesterets Dom 24. Juni 1892 (Tid. p. 338)
blev han dømt til at betale Kapital og Renter samt skadesløse
Omkostninger for Underretten, hvorimod Omkostningerne for
Over-ret og Højesteret blev ophævede.
6. Ved Højesterets Dom 16. November 1892 (Tid. p. 631)
er det i Modstrid med Viborg Overret anset for uberettiget, at en
Forpagter var udsat af Forpagtningen paa Grund af en Restance,
med hvilken Ejeren havde givet ham Henstand „indtil videre"
uden senere at afkræve ham den.
Jeg skal indskrænke mig til disse faa Eksempler — det er jo
ikke Mængden, det kommer an paa — for at oplyse, at Faren for
Retssikkerheden ikke ligger i, at Dommeren bevidst eller ubevidst
af uberettigede Lyst- og Ulyst-Fornemmelser lader sig forlokke til
Afsigelse af partiske Domme. Det er nemlig aldeles klart, at det
tværtimod kun kan have været med den højeste og aldeles
ublandede Ulyst, naar Dommerne f. Eks. har anset det for deres Pligt
at anerkende en Fordring om paa Grund af en uafkrævet Restance paa
32 Kr. at smide en Mand fra hans Gaard, eller at dømme en Kone
for en vanærende Forbrydelse, fordi hun i berettiget god Tro har
underskrevet sin Mands Navn, eller en Mand, der har underskrevet
sig med det Navn, under hvilket han til daglig gik og altsaa var
kendt; eller naar de har troet at burde fritage Debitor for en i
Aarenes Løb mange Gange anerkendt og aldrig forglemt Gæld,
fordi den ifølge sin Natur var rentefri i over 20 Aar, eller endelig,
naar de skulde give en saadan Indsigelse Medhold som’ den, at
Forpligtelsen til „behørigt" at stemple et Dokument ikke
indeholder Ansvar for, at dette sker i rette Tid. Nej! hos os ligger
Faren for Retssikkerheden i Overrettens doktrinære
Formalisme, der tvinger Dommerne til at afsige vitterligt mod Sandhed
og Ret stridende Domme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
