Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Ludvig Holstein: Seks Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seks Digte.
405
Hvorfor lyve for hverandre? Hvorfor søge at besmykke,
naar den trætte Mine røber, hvad vi bærer paa i Løn?
Aa, det ved vi dog — den lykkelige smiler, han er skøn!
Luften løftes, hvor han aander! Og han lyser af sin Lykke!
Foraar.
Veninde, luk Varandadøren op! Lad Solen skinne–
den varme Sol, Guds Sol, den gode, milde Foraarssol!
Aa Herregud Veninde kom! Her fandt jeg en Viol!
Og endnu en; og endnu en; saa kom dog ud, Veninde!
Og Crocus, Crocus finder jeg. Og her en Oljebille,
en drægtig Hun, som blaa og blank fra Løvet kravler op.
Og hvad er det? Aa hør! Aa se! I Lindens nøgne Top —
et Stærepar! En Han og Hun, som fløjter deres Trille.
Og mærker du den muldne Lugt i alle Havens Gange?
Veninde kom! Nu vil vi gaa en rigtig Foraarstur
i Pløjejord, i muldent Løv, i grødetung Natur!
Tag dine tykke Støvler paa! Og jeg vil ta’ de lange.
Saa skal vi gaa os rigtig dejlig træt i Mark og Skove;
og fange Vaarens førstefødte Rødme paa vor Kind;
og vende hjem i Aften ved de første Stjerners Skin —
og saa i Seng! Aa Gud, min søde Ven, hvor vi skal sove!
Men luk Varandadøren op, Veninde! Solen skinner.
Dens Straaler varmer i min Sjæl; jeg blir saa glad derved.
Jeg blir saa sært vemodig glad og hjertevarm derved
og tænker paa min Lykkes første Kys paa dine Kinder.
Tilskueren. 1895.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
