Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Fra et Ophold i de italienske Alper.
slaaede; vilde, kløftede Dolomiter (en ejendommelig Art Kalkbjærge)
hæver sig omkring den, mod Syd spærres Horisonten
fuldstændig af det imponerende, skønne Schiavon. Bjærgenes
Karakter er helt forskellig fra det nordlige Tyrols. Det er kun
enkelte Steder, der kan samle sig Sne i de stejle, sønderrevne
Dolomiter; men saa har de til Gengæld saa mange fine
Farvenuancer, at det opvejer Manglen af Sne; der er noget vildt,
ubændigt, fantastisk i Formerne, som ikke findes i de nordlige Alper.
Hvad der tillige giver disse Bjærge en forhøjet Skønhed og Ynde, er
deres rige Vegetation, hvor der er Mulighed for en saadan. Kontrasten
mellem de strenge, nøgne Klipper og den frodige Plantevækst virker
meget malerisk og skaber en Afveksling i Farver som intet andet Sted
i Alperne. Selve Stenen er baade rød, gul og lys graa; den er stærkt
porøs, løsner sig stadig og styrter ned ad Fjeldskraaningen som Floder
af Sten, der danner gule og karmoisinrøde Bælter mellem de
mørke Skove. Endnu paa 6000 Fods Højde findes smuk Skov,1
og Bjærgfyrren gaar henved 2000 Fod højere op. Granen er det
dominerende Træ, men der er ogsaa smuk Lærk og enkelte Steder
Bøg. I Underskoven blander sig Druehyld og Berberis, og den
hvide Klematis snor sig imellem dem. Skovbunden dækkes af
mange forskellige Bregnearter, og der vrimler af Alpevioler.
Dolomiterne er fattige paa Vand i Sammenligning med de
nordlige Alper, idet Vandet siver ned gennem den porøse Sten i
Stedet for at „løbe oven af". Til Gengæld træffer man Vand, hvor
man mindst venter det; pludselig bryder det frem af Jorden —
men forsvinder ofte lige saa pludselig igen. Der findes ogsaa
i Omegnen af Stefano Formationer, der skyldes de anførte
Vandforhold. Inde i Skovene, imellem nogle Tusinde Fod høje,
stejle Klipper, træffer man Kløfter eller Spalter, der ligner vældige
forstenede Floder, som styrter ned oppe fra de høje Bjærge.
Stenene er hvide Kalksten, og Lyset paa dem er ganske blændende, naar
Solen skinner. Men Farvevirkningen er storartet: det hvide Bælte dybt
nede mellem de bratte Grusskraaninger, omgivet af mørke
Granskove, der vokser helt ud til Kanten, hvorfra de yderste Træer
stadig løsner sig og styrter ned i Kløften; i Baggrunden de dejlige,
storslaaede Bjærge med den vidunderlig fine, sølvglinsende Farve.
Men ved Siden af Skønheden er der en knugende Stilhed; man
hører ikke en Lyd, ser ikke en Bevægelse, man er som i en
forhekset Skov, hvor alt levende er stivnet; det virkede helt befriende
at se en Flok Køer med ringlende Klokker blive drevne over Kløften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
