- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
410

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410

Fra et Ophold i de italienske Alper.

i det ukendte og trodset Vanskelighederne, da lønner det sig ogsaa
i rigt Maal. For et Menneske, der ønsker at leve i Fred og
uberørte Omgivelser, hvad Natur og Befolkning angaar, kan man ikke
tænke sig et bedre Sted. Der er ingen, der stikker En en trykt
Vejledning i Haanden, ved hvis Hjælp man kan begive sig sikkert
ud ad afstukne, mærkede Veje, som fører til Vandfald og Udsigter,
man skal se, og hvor man altid møder den samme Slags
kedsommelige og blaserede rejsende. Vil man finde noget, maa man
selv gaa paa Opdagelse, somme Tider vove sit Skind lidt, til Tider
finde sig i at blive skuffet, men som oftest sikker paa at faa
Erstatning for sine Besværligheder. Der er en Rigdom og Afveksling i
Naturen, en Uberørthed, som virker helt betagende og gør
Indtrykkene saa intensive. Og det, at man skylder sig selv, hvad
man opnaar, giver det dobbelt Værdi. Egnen er saa mangfoldig,
der er saa mange Muligheder; man kan, ganske som Hovedet
staar paa En, gaa til Vejrs eller blive i Dalene, strejfe ind i
Sidedalene enten over Bjærgene eller langs Floderne, og altid vil man
finde noget nyt og smukt. Man er væsentligst henvist til at følge
Ko-Stierne eller Skovhuggernes Stier, naar man vil til Vejrs; men
deres Tal er ogsaa mangfoldigt. Enkelte større og
bekvemmere Stier findes ogsaa, da Klimaet er saa mildt, at der ligger
Landsbyer indtil 2000 F. over Stefano. Nogle ligger vidunderlig
skønt, omgivne af Skov og dejlige Alpeenge og med en Udsigt
til de smukkeste Dolomiter, som man ikke mange Steder faar
bedre — netop fordi Forgrunden er saa skøn. Luften er saa let,
at den næsten bærer En derop, der er en krydret Duft i de
højtliggende Skove, som gør hvert Aandedrag til en Nydelse, man
føler sig saa let, som om man slet ikke havde noget Legeme at
trækkes med. Klimaet i Egnen omkring Stefano er langt
gunstigere end paa Alpernes nordlige Affald. Der er ikke de stærke
Temperaturvekslinger, og Solen har en saadan Magt, at Regnen
sjælden kan holde Stand mere end et Par Timer i Træk. Det er
nærmest som Tordenbyger, den falder, og de kan være voldsomme;
men saadan en almindelig, umotiveret Regn, som vi har
Overflod af her hjemme, kender man ikke dernede. Til Trods for Solens
Voldsomhed, blev Varmen aldrig trykkende; midt paa Dagen kunde
man være nødt til at holde sig inde, men Morgen og Eftermiddag
var altid friske, og Temperaturen var saa jævn, at vi i de henved
6 Uger, vi opholdt os der, aldrig, hverken Nat eller Dag, havde
vore Vinduer lukkede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free