- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
413

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

413 Fra et Ophold i de italienske Alper.



stønnende under den tunge Byrde. I Syditalien er det Dyrene,
der mishandles, her er det Kvinderne. Og saa bliver de dog ikke
klogere af Skaden, end at saadan en udpint Moder med største
Koldblodighed kan staa og belæsse sin lille, spinkle
elleve—tolv-aars Datter med en stor Kurv, der knager under sin egen Vægt.
Reflektion trykker dem ikke; det falder dem ikke ind at bruge de
Erfaringer, de har indvundet i Livet, til Gavn for deres Børn. De
er imidlertid langt fra nedtrykte af det haarde, ensformige Liv, de
fører; snarere faar man Indtryk af en vis Livsglæde: de unge
Piger holdt i hvert Fald et syndigt Sjov, naar de færdedes oppe
i Bjærgskovene, og i lang Afstand kunde man høre deres
underlige Skrig, naar de signaliserede til hverandre. Det lød nærmest
som et vildt Dyrs Hyl, en hæslig Naturlyd, der kun kunde
tænkes frembragt af ukultiverede Mennesker. — Mændene
over-anstrængte sig som sagt ikke. De ældre holdt sig mest inde, de
unge udvandrede om Sommeren til Tyskland som Arbejdere, men
vendte om Efteraaret tilbage for at drive om Vinteren. Man saa
derfor i den Tid, vi var der, forholdsvis meget faa Mænd.

I Begyndelsen fik vi det Indtryk, at Befolkningen saa med
nogen Mistro og Uvilje paa os som fremmede, men det varede
ikke længe, inden vi gensidig vænnede os til hinanden, og vi blev
overalt behandlede med den største Forekommenhed. — Kun
overfor Gejstligheden bevarede vi Følelsen af at være uvelkomne. De
ser med megen Fjendtlighed paa de fremmede; hvor de kommer,
følger Oplysningen uvilkaarlig med, og med den svækkes Præsternes
Magt. At vi var Protestanter, gjorde det ikke bedre. Selv om vi
spiste ved samme Bord, Side om Side med en Præst, værdigede
han os aldrig et Ord undtagen de aldeles nødvendige
Høfligheds-ytringer. I Befolkningen selv herskede der dog langt fra den
Fanatisme, som iblandt Tyrolerne; jeg kan ikke sige andet,
end at vi efterhaanden befandt os overmaade vel iblandt dem;
men de var ogsaa i mange Henseender saa ufordærvede, som man
sjælden finder Italienerne. Tiggeri var de selvfølgelig ikke helt
fri for; men det var kun de gamle og Børnene, der tiggede af os,
de unge gjorde det aldrig. Ved Siden heraf kan jeg anføre, at
det flere Gange hændte os, naar vi havde faaet Vejledning af et
eller andet tarveligt Menneske og vilde give ham noget for det,
at han da afviste det med den meget ligefremme Motivering:
Tak, jeg behøver det ikke. — Sikkerheden for Lemmer og Gods
var saa stor som kun faa Steder. Jeg kunde færdes alene i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free