Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Martha Drachmann Bentzon: Fra et Ophold i de italienske Alper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Fra et Ophold i de italienske Alper.
Melankoli udbredt over hele hendes Væsen, men hun var ikke
knækket. Flere af hendes Børn var hos Faderen, som boede i
Nærheden, men som man aldrig saa; to Sønner, Françesco 16 og
Beppo 13 Aar, hjalp til i Bedstefaderens Hus; de var elskværdige
og flinke og sled som Karle. Françesco var en Slags overordnet
i Staldregionen og kørte ogsaa for de rejsende. Han var en
fortrinlig Kusk, og det hele „gik med Kæleri", han rørte aldrig en
Pisk — nden for at knalde ad de kønne Tøse, han kom forbi.
Han passede Hestene med den største Omhu, og det var navnlig
morsomt at se ham vaske dem med en stor Svamp i Ansigtet og
over hele Kroppen. De vrængede Næse og satte den mest
fornærmede Mine op over det Grisseri, mens Françesco stod som en
omhyggelig og proper Moder og skrubbede løs paa dem.
Den anden Datter, Veronica, var Enke og boede méd sine 3
Børn ligeledes hos Faderen. Hun var ca. 40 Aar, lille, af en
fænomenal Tykkelse, men havde ikke des mindre et smukt Hoved og et
overordentlig spillende og livligt Udtryk, nogle brillante Øjne, som
lyste af Godhed og et ligeligt Sind. Vi udtalte en Gang overfor
hende, hvor velgørende hendes gode Humør var for os alle. „Der
har saamænd været mange Aar," svarede hun, „hvor jeg gik rundt
og var „triste", men saa sagde jeg en Dag til mig selv: du kan i
Grunden akkurat lige saa godt være glad, for det andet hjælper
jo ikke! — og fra den Tid var jeg glad." — Nøglen til hendes
„tristezza" fik jeg en Gang paa en meget karakteristisk Maade.
Jeg havde haft Hovedpine og kunde ikke komme ned til Aften,
men flk lidt Mad op paa mit Værelse. Efter at have spist gik
min Mand en lille Tur med mig, og da vi kom tilbage, satte jeg
mig paa Bænken udenfor Huset ved Siden af Veronica. Da min
Mand var gaaet ind, sagde hun: „De har rigtignok en god Mand;
min Mand," fortsatte hun, „var ogsaa meget god, men han var
dog ikke som denne; lui era piu vivo (han var mere „livlig4y
„Aa," svarede jeg, „jeg synes ogsaa min Mand er „assai vivofc.a
— „Ja, men det er nu paa en anden Maade. Nej, naar en anden
Ægtemand har en svagelig Kone, og der saa er gaaet et Par Aar,
saa bliver han ked af hende, ed allora si cambia (og saa skifter
han)." — Der laa et Suk i hendes Tone fra forsvundne Tiders
Genvordigheder med den flagrende Mand og tillige en saa pudsig
„italiensk" Opfattelse af de Forholds Uforanderlighed, en resigneret
Overbærenhed med Mændenes Uforbederlighed. — Jeg havde
Indtryk af, navnlig gennem Børnene, at Veronicas Mand havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
