Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Hver Gang det kgl. Teater har lidt Sukces med Genoptagelsen
af et ældre dansk Stykke, glider der et retfærdigt Smil over visse
Ansigter. „Kan I se?" siges der formanende, „det gamle — det tiltaler
alligevel Publikum!* — Ja hvorfor skulde Publikum ikke sige Tak for
noget gammelt, naar det aldrig i Evighed maa faa noget nyt? Allerede
Wessel gjorde den Iagttagelse angaaende sultne Maver, at kan de ikke
faa friske Sager, saa tilfredsstilles de efterhaanden ogsaa ved Konserves.
Desuden er der jo i det gamle Repertoire en hel Del gode
„Teaterstykker*. Og at en Ting duer netop til dét, som den skal bruges til,
er en Egenskab, der ikke overvættes hurtigt gaar af Kurs. Intet
fornuftigt Menneske har da heller tvivlet om, at man kan trække Hus med
adskilligt af det gamle. Spørgsmaalet er blot, om Teatret ogsaa lokker
de bedste til Huse med Stykker som Fristelsen og (Slottet i Poitou),
eller om det overhovedet ved sine Repriser sætter Hjerter og Hjerner i
nogen nævneværdig Bevægelse?
Nogle har ment, at Hertz brød ny Vej med Fristelsen, pegede
frem mod det moderne psykologiske Skuespil. Men det er en
Misforstaaelse. Fristelsen stammer, lige saa vel som f. Eks. Falsens
Dragedukke, i lige Linie fra hint spidsborgerligt sentimentale Melodrama, som
kom op i Frankrig sidst i det 18. Aarh. og satte Blomst i de første
Tiaar af det 19. Der aander gennem Hertz1 lille Skuespil den
umiskendeligste Duft af „Herren ser dine Veje", og Mønstrene til baade
Handling og Figurer kan findes i Bayards og Konsorters vel assorterede
Lager. Eller maaske snarest i en tysk Filialforretning. Thi franske,
engelske, italienske Paavirkninger fik vore Literater jo forhen mest via
Tyskland; og naar man ser, hvilken Mængde utroligt plumpe Germanismer
der findes i Fristelsen, forledes man til at antage, at Hertz ikke har
gjort nogen Undtagelse fra Regelen. Det er ogsaa en mistænkelig
Bagatel, at da Hertz’ smaaborgerlige Kommissionær Grenaa vil bebrejde
den smaaborgerlige Fabrikant Møller hans Samvittighedsangst, laaner han
en Vending fra — Lady Macbeths berømte første Monolog.
Shakespeare-Reminiscens i et lille Kriminal-Nusleri! ikke sandt, det ligner mindre
Hertz og mindre en dansk Forfatter omkring Aar 1842, end det ligner
den hele Aarhundredet igennem grasserende tyske Shakespearomani?
Men under alle Omstændigheder: nyt og ejendommeligt er Hertz1 Skue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
