Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 430
rigske politiske Magtforhold hos Europas to Centralstater og har
politisk, socialt og kulturmæssigt grebet føleligt ind i Folkenes Liv
hele Europa, ja til Dels hele Verden over.
Der er mange Ligheder at finde mellem 1864 og 1870, men
der er flere Forskelligheder. Disse ligger imidlertid saa
umiddelbart for, at der end ingen Grund er til summarisk at fremsætte
dem. Kun en af dem er det af Interesse her at fremhæve: den
forskellige Aarsag til Krigene. Krigen i 1864 betød ikke blot den
voldsomme Afslutning af Aarhundreders territoriale Strid om
Grænselande, men var navnlig ogsaa et Udslag af dette
Aarhundredes Nationalitetskampe og Bestræbelser hos Nationerne for at
bevare eller erhverve, hvad de mente nationelt tilkom dem. Ikke
nær saa naturnødvendig var den fransk-tyske Krig. Spørgsmaalet
er nemlig ikke, om en saadan Krig til sidst maatte komme. Thi
om det end ganske i Almindelighed er klart, at der er en vis
Sandsynlighed for, at to store, paa mange Omraader rivaliserende
Magter til sidst griber til Sværdet til Afgørelse af de i Aarenes
Løb opstaaede Misstemninger, saa er der dog kun umiddelbar
Anledning til Krig, naar der har dannet sig en gordisk Knude,
som ikke synes løselig ad anden Vej. Og en saadan Konflikt
fremkommer snarest, hvor der er et positivt, paagribeligt Objekt
at slaas om, saaledes som hos os Hertugdømmerne.
Et Eksempel paa Undgaaelsen af en Krig, hvor der kun
hersker Uvenskab i Almindelighed mellem to Lande, er
Vedligeholdelsen af Freden mellem Rusland og Tyskland i den sidste
Snes Aar. Havde der efter 1870 mellem Rusland og Tyskland
været Strid om en Provins, kan der ikke være den fjerneste Tvivl
om, at det var kommet til Krig mellem disse to Lande; thi det
Had, der i de sidste Decennier har opsamlet sig mellem de to
Nationer, er enormt, og havde „Stemninger* været afgørende,
vilde sikkert Sværdet have talt for længst. Hvad der har afholdt
derfra, har fra russisk Side sandsynligvis været Frygt — Frygten
for, at man ikke var Modstanderen voksen, og for at et deraf
følgende Nederlag vilde blive skæbnesvangert ogsaa for hele det
indre Statssystem i Rusland —, og fra Tysklands Side en
Af-vejen af, at hvad der sattes paa Spil ikke stod i rimeligt Forhold
til, hvad der kunde vindes. At slaa det russiske Rige til Jorden,
anser Tyskland med Rette for umuligt, at forøge sine halvslaviske
Provinsers Omraade for fordærveligt — hvad skulde man da
opnaa? Ikke des mindre har man i vide Krese i Tyskland ønsket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
