Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 440
af Kejseren — at raadslaa og tage Beslutning om
Forfatnings-forandringer; nu fik Ministeriet, støttet af Rouher, Kejserens
Samtykke til en direkte Henvendelse til Folket. Hvad man ønskede,
var Folkets Billigelse af en Forfatningsforandring, ifølge hvilken
den almindelige lovgivende Myndighed fremtidig skulde ligge i
Kejserens og de to Kamres Haand, medens ny
Forfatningsfor-andringer skulde forelægges Folket. Vedtagelsen af selve dette
Forslag, hvorved Senatet altsaa abdicerede til Fordel for
Vælger-mængden, foregik i Senatet den 20. April 1870. Men for at denne
Plebiscitinstitution ikke i Fremtiden skulde misbruges til
Undergravelse af Deputeretkammerets Magt, saa at man, naar man ikke
kunde faa dettes Medlemmer med sig, henvendte sig direkte til
Vælgerne, krævede Daru, der i øvrigt selv havde givet Ideen til
Plebiscitet, at Kammeret forud skulde give sit Samtykke til ethvert
Plebiscit. Da han ikke kunde faa dette gennemført, udtraadte
han af Ministeriet og erstattedes af Hertugen af Gramont.
Det kejserlige Dekret opfordrede derefter Befolkningen til at
stemme ja eller nej paa følgende Udtalelse: „Det franske Folk
billiger de i Forfatningen siden 1860 af Kejseren under Kamrenes
Medvirkning tilvejebragte liberale Reformer samt Senatsbeslutningen
af 20. April 1870", og i en Rundskrivelse til over- og
underordnede Embedsmænd hed det: „Det gælder om at sikre vort
Land en rolig Fremtid, for at paa Tronen som i den fattigste
Hytte Sønnen fredeligt kan efterfølge sin Fader®. I
lignende Retning udtalte en kejserlig Proklamation sig.
Afstemningens Resultat jden 8. Maj 1870 var godt syv Millioner ja mod
halvanden Million nej.
I og for sig var Plebiscitet et Fredssymptom; det var
forudsat baade af Folk og Regering, at hvad der skulde opnaas, var
ordnede og fredelige Forhold baade udadtil og indadtil, og saavel
Daru, der havde faaet Ideen dertil, som Rouher, der havde
tilskyndet til Udførelsen, havde ment, at Plebiscitet skulde aflede
Krigslysten, i det mindste saaledes, at Kejseren nu roligere kunde
ignorere yderste Højres Raab. Paa sin Side sparede Højre
imidlertid ikke paa Krudtet; det ansaa stadig den ny Æra for højst
uheldig og mente, at en Krig med ét Slag vilde styrte
Liberalismen og styrke Kejseren. Og Raabet paa Krig kunde altid i
Frankrig være sikker paa Genlyd i ikke faa Krese af
Befolkningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
