Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 444
Arveprinsens Modtagelse af den spanske Trone. Nogen direkte
Forespørgsel herom vilde han imidlertid ikke stille, og af sig selv
udtalte Bismarck det ikke. Dette indberettede Benedetti med en
vis Bekymring.
Efter Sy bels Mening var det højst uheldigt, at Benedetti
dels i sin Samtale med Bismarck ikke tilstrækkeligt betonede, hvor
aldeles afgjort Napoleon stillede sig imod den hohenzollernske
Kandidatur, dels i sin Indberetning overhovedet kom ind paa den
ulykkelige Tanke, at der skulde afgives Løfter for al Fremtid, i
Stedet for at holde sig til, hvad der i Øjeblikket forelaa, dels
endelig underlagde Bismarcks Udtalelser Reservationer, der ikke
fandtes, og rejste en Mistanke, der bl. a. havde sin Grund i, at
han var uvidende om, at Kong Wilhelms Forhold til Arveprinsen
og hatis Fader ifølge Hohenzollernes Husret var et saadant, at
han vel kunde fraraade, men ikke forbyde Kandidaturen. — Under
Hensyn til Bismarcks senere Optræden er det vistnok rigtigt, at
det havde været klogere af Benedetti at nøjes med at faa det
øjeblikkelige Spørgsmaal afgjort, men det synes urigtigt at betragte
Benedettis Mistænksomhed overfor Bismarcks Svar som aldeles
grundløs. Thi Benedetti havde Ret i sin Anelse om, at Bismarck
ikke var nogen ubetinget Modstander af den hohenzollernske
Kandidatur, og at Bismarck ved kun at svare paa, hvad der
umiddelbart forelaa, og intet mere, bevidst har ønsket ikke at binde sig
for Fremtiden. Man faar i det hele, gennem Sybels Fremstilling
af Katastrofens Forløb, Indtryk af, at Benedetti var en alt andet
end uduelig Diplomat.
I September 1869 førte en fornyet, hemmelig Henvendelse
fra Salazar til Karl Anton af Hohenzollern paany til et Afslag,
og Sagen syntes, under de ny opstaaende Kandidatmuligheder,
derefter begravet. Da man imidlertid i Spanien atter kørte fast,
skete der en tredje Henvendelse. Dog, Tronkandidaten selv var
lidet stemt for at modtage Kaldet, og Kong Wilhelm udtalte sig
i et Familieraad ligeledes derimod. I dette Familieraad var
imidlertid ogsaa Bismarck til Stede. Han gik ud fra, at Sagen
ikke vilde gaa Napoleon meget nær, da denne havde faaet
Underretning om den anden Sendelse til Karl Anton, uden at udtale
sig derom, dernæst at Napoleon, der stod i personligt
Venskabsforhold til Karl Anton, vilde foretrække hans Søn til Tronfølger
fremfor den anti-bonapartistiske Hertug af Montpensier, og at der
saaledes fra denne Side set ikke var Grund til noget absolut Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
