- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
453

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 453

fjende af Preussen, skrev paa Brevet: „Det er sandt: her er han
uskyldig; hans Forbrydelse var 1866". — Vi Danske vilde have
skrevet: 1864.

IV.

Da Kong Wilhelm kom til Berlin den 15- om Aftenen, var
han endnu ikke fuldt paa det rene med, om der blev Krig; først
ved at faa oplæst Depescherne fra Frankrig, blev Sagen klar.
Han begyndte med at udtale, at der maatte gøres tre Armékorpser
mobile, men Bismarck meddelte ham, at Frankrig alt mobiliserede
hele sin Armé. Han fik da Depescben om Gramonts Erklæring i
Kammeret samme Dag endnu en Gang forelagt og udtalte
derefter: Ja, det er rigtigt, det er Krig —, hvorpaa Kronprinsen vendte
sig om og udraabte sit: Krig, Mobil! til de paa Banegaarden
forsamlede Officerer. I Løbet af Aftenen maatte Kongen flere Gange
vise sig ved Slotsvinduet for Menneskemængden, indtil en Officer
Kl. 11 kom ud og udtalte, at Kongen holdt Krigsraad og bad om
Ro. Folkemængden gik da stille fira hinanden, men endnu samme
Nat afgik Mobiliseringsordrerne til alle Tropper og de nødvendige
Depescher til de sydtyske Allierede.

I de sydtyske Parlamenter var Stemningen, som man vil
forstaa af det tidligere anførte, ingenlunde overalt begejstret for
at deltage i Krigen. Parlamentsmajoriter, bestaaende af Klerikale,
Demokrater og Partikularister, havde endog været betænkte paa,
ved Indførelse af en Hærordning med otte Maaneders Tjenestetid,
ny Eksercerreglementer m. v., at umuliggøre Opretholdelsen af
Militærforbundet med Nordtyskland. Dog, i det Øjeblik den franske
Krigserklæring blev bekendt og Krigen stod for Døren, tillod hverken
Traktaterne eller Folkestemningen i de store Byer nogen Tøven;
og ogsaa Fyrster og Regeringer var paa det rene med, at der
kun var én Vej at gaa. Efter bevægede Debatter i Parlamenterne
blev de nødvendige Bevillinger givne, og Armékorpserne
mobiliseredes over hele Linien.

Det synes, som om Bismarck har haft et svagt Haab om
at faa Spanien til at gøre Gavn og opnaa en Alliance med dette
imod Frankrig. Imidlertid fjorde allerede Spaniens Hær- og
Finansforhold det umuligt at følge en saadan Politik, og om det
end var Frankrig, der havde hindret Spanien i at faa den saa
meget attraaede hohenzollernske Prins paa Tronen, havde den
spanske Regering, saa snart den saa det Uvejr, Kandidaturen var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free