Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 454
i Færd med at foranledige, været glad til over Frasigelsen; dermed
var jo Spanien selv ude af Spillet, og man var klog nok til ikke
nu at ville rage Kastanier ud af Ilden for det fjerntliggende
Tyskland, med Risiko af — hvordan det end gik — for Fremtiden
at gøre sig den franske Nation til Dødsfjende.
Paa fransk Grund haabede man derimod paa en Alliance
baade med Østerrig, Italien og Danmark. Men alt dette opløste
sig til intet. Østerrig — der i øvrigt ved den preussiske
Kronprinses Besøg i Wien i 1870 havde vist, at det betragtede det
tidligere Fjendskab til Preussen som i det mindste i det ydre
udjævnet, og hvor der allerede var Symptomer paa et intimere
Forhold til den preussisk-tyske Nabo — var ikke tilbøjelig til at
bryde sin Neutralitet. Selve denne Neutralitet kunde imidlertid
være af forskellig Art; de tidligere Allianceforhandlinger med
Frankrig var vel løbne ud i Sandet, men der var dog en Slags
Basis tilbage at tage Forhandlingerne op paa, endda støttet af
Regenternes indbyrdes velvillige Stemning og personlige Aftaler.
Men den aktive Hjælp, Frankrig ønskede, kunde og vilde Østerrig
ikke yde. Det udtalte sig vel med al Sympati overfor Frankrig —
allerede af den Grund, at man ikke ønskede at lægge sig ud med
dette, hvis det skulde blive Sejrherre i Krigen —, men herudover
gik man ikke. Det østerrig-ungarske Kronraad besluttede definitivt
den officielle Neutralitetserklæring.
Samtidig med at Østerrig og Frankrig forhandlede med
hinanden, førtes der imidlertid ogsaa Forhandlinger mellem bfegge
Lande og Italien, og selve dette Lands Stilling maatte selvfølgelig
ogsaa blive af Betydning for Østerrig-Ungarns Stilling. I Italien
var imidlertid store Krese af Befolkningen imod enhver Alliance
med Frankrig, den italienske Regering stod venligere overfor
Frankrig, men vilde dog nødigt indvikle Landet i en Krig, kun Kongen
holdt ubetinget paa Krigen i Forening med Frankrig. Hvad der
under disse Forhold kunde være udrettet, dersom Frankrig resolut
havde opgivet sin Beskyttelse af Paven, er ikke godt at sige, men
i hvert Fald vilde Frankrig selv nu kun trække sine Tropper bort
fra Rom imod Løfter og Kauteler fra italiensk Side, og
Forhandlingerne herom, der viste, at Frankrig selv i det yderste Øjeblik
lod sig lede af sin klerikale Politik, lettede i høj Grad de italienske
Ministre deres Passivitetspolitik. I Frankrigs ultraklerikale Krese,
udtaltes det endog paa given Foranledning — et Forslag fra
Beust om, at Frankrig uden videre skulde abandonnere Rom —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
