- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
456

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Marcus Rubin: Frankrigs Krigserklæring for 25 Aar siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

456

Frankrigs Krigserklæring for fem og tyve Aar siden ^ 456

huske —, det er ogsaa sandt, at det naturlige Ønske om
Satisfaktion overfor Preussen naaede meget højt op i Samfundet. Men
dér, hvor Beslutningen skulde lægges til Rette, beholdt man
Hovedet koldt, saa meget mere, som man, efter det Kendskab,
man havde til Forholdene, ikke troede paa Frankrigs Sejr. Da
endvidere de, der ikke havde det aldeles umiddelbare Ansvar for
Beslutningen, ikke fortrøstede sig til at modarbejde denne, behøvedes
der ingen Pression, hverken fra Kongen nedefter — saa lidt som
den behøvedes nedefra opefter —, eller fra de fremmede Magter
paa Danmark. En Pression udefra har da heller ikke
fundet Sted, endsige nogen Trussel. Der kom end ikke til
at foreligge nogen som helst direkte Udtalelse fra de fremmede
Regeringer, hverken fra den tyske Regering eller fra den engelske
og russiske; man naaede ikke ud over de selvfølgelige Konferencer
med de herværende Gesandter. Disses Ønsker maatte naturlig
gaa ud paa, at Danmark skulde erklære sig neutralt, men
Neu-tralitetsbeslutningen toges i enhver Henseende frit. Der behøvedes
heller ingen sær Skarpsindighed for at vide, at en hvilken som
helst Fjendtlighed fra dansk Side mod Tyskland straks vilde blive
besvaret med en Diversion nordpaa af tyske Tropper; noget andet
var, om Preussen vilde have sikret sig mod al Fjendtlighed ved
positive Tilbud fra dets egen Side; dog heller ikke dette skete. —
Da Marquis Cadore ankom, havde Danmark altsaa alt erklæret
sig neutralt, om end i saadanne Former, at enhver Ændring i
Beslutningen ikke var udelukket — hvad der for øvrigt ligger i
Sagens Natur og denne opsigtvækkende Specialsendelse, der for
os let kunde have været meget kompromitterende og fra dansk Side
forgæves var søgt forebygget, blev her i Virkeligheden kun behandlet
officiøst; hvilke Følelser og Stemninger den end paany kan have
sat i Bevægelse, forandrede den heller intet i den tagne Beslutning.
Til Overflod indeholdt de Budskaber, der faa Dage efter ankom
til København, ikke Efterretninger om en fransk Flaades Opsejling,
men om franske Nederlag.

Selv med den bedste Vilje til at reproducere for sig de
Stemninger, der i hine Dage bevægede og maatte bevæge enhver
Dansk, og til at fjerne fra sig, hvad man nu véd om Krigens
Gang, synes da ogsaa en Alliance med Frankrig i Juli 1870 blot
at kunne have haft Mening for sig, hvis man vilde drive en rent
va-banque Politik. Thi Udfaldet af en Alliance med Frankrig
vilde i Tilfælde af Sejr kun medføre Generhvervelsen af Nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free