Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 En Udenlandsrejse.
Da langt om længe Lyset saa omtrent var slukt, og kun
det fjernt rugende Uvejr glimtede og brummede, lød Melodien til
„Unge Genbyrds Liv i Norden*, dengang hørende til
Provinssangforeningernes uundgaaelige Repertoire, fløjtet dæmpet gennem
Rummet. Deri besvaredes af et enkelt Fløjt, der kom frygtsomt
og ubehjælpsomt som fra en, der kun med yderste Anstrengelse
formaaede at frembringe det. Det første kom hinsides Stiens
Sving om Bager Lunds Nabohave, det sidste dybt inde fra
Hyldenes Skjul.
En slank, ungdommelig Mandsskikkelse i graa
Lærreds-klæder, der røbede deres Afstamning fra en lokal
Konfektionsfor-retning, og med en lavpullet Hat, øjensynlig af samme Oprindelse,
sneg sig let og lydløst om Hjørnet paa tynde Sko, standsede et
Øjeblik, saa sig om, lyttede, tog et Par lange Skræv, naaede
Planken, men benyttede den ikke. Thi han sprang i ét Sæt over
Grøften; Hyldebladene raslede sagte, Blomster dryssede ned fra
dem, saa lukkede de sig om den unge Fyr og skjulte ham.
Han formelig faldt ned i et Par hvide Armes Favn. Hede
Kys udveksledes mellem ham og den lyse, trinde, lille Skikkelse,
der var skjult derinde. Der var mørkt som i en Grav, men lunt
som i et Tepidarium, og Hyldeduften beruste som krydret
Muskateller. Blødt og tæt laa den lille Pige i hans Favn; han sugede
hendes fugtige Læber; hun krystede hans sveje Skikkelse tæt til
sig, til de begge aandeløse sank ned paa Digets kølige
Grøn-sværsbund.
— Saa du skal rejse, Gabriel! Det er absolut nødvendigt?
— Ja bare det ikke var. For alt er itu inden i mig, og
hvordan jeg skal holde det ud uden dig, ved jeg ikke. Bare jeg
ikke bliver tosset.
— Og jeg da?
— Ja, ja, ja, lille, søde, velsignede Johanne____ Ja, men
hvis jeg gik her i dette fedtede Jærnstøberi, hvor man ingen Ting
kan lære! Nu har jeg jo Plads i Hamborg paa et stort
Maskinværksted. Nu om Stunder bliver den Haandværker, som ikke
lærer at kende den store Industri, et sølle Pjok. Det siger
Matematiklæreren ved den ny Realskole.
— Ja, ja. Men jeg vil græde Øjnene ud af Hovedet paa
mig i det ... uh ... det Hus deroppe. . . . Jeg vil blive gal ...
jeg tror, jeg tager Livet af mig. Hun truede op mod Huset bag
Haven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
