Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Udenlandsrejse.
461
Ny, vilde og rasende Favntag. Pigen lo og græd paa
én Gang.
Saa satte de sig ned igen. Tavs og tankefuld snoede hun
hans unge, bløde Overskæg om sin Pegefinger, ruskede i det, saa
han ømmede sig derved, saa lo hun blot, men stakkat, nervøst.
— Ja, man kan lige saa godt le, som man kan græde,
sagde hun og sukkede. ... Naar kommer du igen?
— Ja, et Par Aar maa jeg være borte, ellers er det ingen
Nytte til. Men saa kan jeg ogsaa nok saa meget, at jeg kan tage
Affærerne for Mester og bringe lidt Slag i Tingene ... og saa
glemmer kanske din Moder, at jeg er født uden for Ægteskab og
er bleven opdraget paa Sognet i Tersløv.
— Aa — saa er jeg myndig, saa blæser jeg ad hende ...
saa gifter vi os. ... Hu ... Gabriel! sikken en Herlighed, naar vi
flytter ind i det Jærnstøberi, du vil låve. ... Men ... men
Gabriel ... hvor skal jeg holde det ud i al den Tid? ... Hys ...
hvad er det?
— Jo—han—ne! lød det med en høj, pibende Røst.
— Hu, det er Fa’r ... nu har Mo’r sagt til ham, at vi
skal spise til Aften. ... Ser jeg dig ikke mere? ... Aa Gud! ...
jeg er nødt til at løbe ...
— Jo—han—ne! ... Mo’r er saa yderlig opbragt.
— Hu . . . Gabriel . . . min egen, min søde, min elskede
Dreng! . . . Saa slip mig. Farvel! ... Jeg skal bede til Gud for
dig ... aa, Mo’r kan vist se, at jeg har grædt ...
— Jo—han—ne! ... Vi bliver begge to bidt ihjel, lød det
inde fra Haven tæt ved, ynkeligt klagende.
— Ja, Fa’r.
I et Spring var den lille, buttede Pige oppe paa Diget.
Hun fløj gennem den mørke Have, lysende som en Lygtemand
over en sort Mose.
Gabriel ventede, til de to Skikkelser derinde var fortærede
af Mørket, og gik saa stille ud over Gangbrættet og hen ad Stien.
Uvejret havde pludselig taget fat. Lunkne Draaber piskede
den unge Smedesvend i hans Ansigt. Himlen fyrede den ene
Salve af efter den anden. Lynene kryssede hinanden som
flammende Klinger, og Tordenen buldrede som den vildeste
Trommehvirvel. Et Lyn oplyste skarpt Hyldene langs Bagerens Have.
Skønt Svenden Gabriel ikke var meget bibelfast, var der dog saa
megen Overtro i ham, at han kom til at tænke paa Kerubens
Tilikueren. 1896. ’W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
