Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
En Udenlandsrejse.
Flammesværd, som spærrede Paradiset af for dçt syndige
Menneskepar.
Næste Morgen tidlig sad han i Toget, der dampede ned
til Korsør.
II.
Johanne Lund var anset for den kønneste og lystigste Pige
blandt det jævne Borgerskabs Døtre i Byen. Paa de borgerlige
Raad-stueballer og Skovballerne var hun aldrig af Gulvet. Hun dansede
og dansede, med Fødder, rappe som Trommestikker, og hele hendes
lille, bløde, trinde Krop var med, elastisk som en Gummibold.
Øjnene lo lystigt ud i den vide Verden; det uregerlige, brunblonde
Krushaar fangede Kronernes Reflekser og flimrede og gnistrede,
som det var ladet med Elektricitet. Vel at mærke: det var kun
paa „Borgerballerne", at Johanne Lund var Primadonna. De Tider
var længst forbi, da alle Byens Lag samledes til Klubballerne.
Nu havde Byen en „videnskabelig" Realskole, hvis Bestyrer
Borgerne af egen Magtfuldkommenhed havde udnævnt til Rektor, og
han modtog denne Titel med samme tavse, nikkende Samtykke
som Lærerne, halvgamle candidati philosophiæ, annekterede
Adjunktnavnet med. I Skolens største Rum, der til daglig Brug var
Gymnastiklokale, ved Højtideligheder „Solennitetssal", holdt nu
Honoratiores Baller, Assembleer og deklamatorisk-musikalske
Aftenunderholdninger.
Det var altsaa paa de jævne Baller og Skovture, i
Smaa-købmændenes og deres Kommis’ers, Haandværkernes og deres
Svendes Kres, at Johanne gjaldt for noget. Under nøgterne
Dagligdagsforhold, naar Kommis’en stod værdig bag sin Disk,
maatte han give Principalens Kone Ret i, at der var dog vist
noget „anløbet" ved hende. Ved en festlig Lejlighed kunde det
jo nok være morsomt at høre hende sige: „Skidt med det hele!*
eller „Lad os gøre Grin med Borgermusiken" — men i dagligdags
ærbart Liv, hvor „Forretningen" skulde gaa for alt, nej ... saa gik
det ikke an at danse „Cancan-Galopade". Det var jo, ligesom om
Præsten ved en L’hombre vilde tale paa samme Maade, som han
prædikede i Kirken om Søndagen.
Saalunde udtrykte sig en Kommis, der „stod* i Byens fineste
Manufakturforretning, Vett & Wessels Filial.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
