Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Udenlandsrejse.
463
Dertil kom Johanne Lunds Hjem. Om det sagde den samme
Kommis, at det hørte til dem, som man paa Fransk kaldte „mindre
soignerede*. Den gamle Bager Lund havde allerede for nogle Aar
siden solgt sin Forretning og havde reddet sig en pæn Tilværelse
for sine ældre Dage, men du store Gud — sikken en Madamme!
Fed var hun som „en mæsket So", arrig var hun som en
„fjorten-aars Moppe41 ... og Gud ved, om hun ikke drak. „Hun saa jo
ud, som var hun sminket med Hyldebærsaft.Ä At hun pryglede
Manden, var da en Sag, der kunde bevises vidnéfast, og mens
saadanne hyggelige Scener fandt Sted, absenterede Pigebarnet
sig og drak sin Te hos nogle Haandværkerfamilier og et Par
Enker; og han Gabriel, Smedesvenden, som nu var paa
Jærnstøbe-riet, han hentede hende og fulgte hende hjem. Og Væver Holts
Pige havde sagt, at hun havde formelig hørt de Kys, der veksledes
under Vandringen langs Spadserestien „bag om Byen", hvor
de endog stundom satte sig paa Bænkene, og inde i Bager
Lunds Have, som stødte lige op til Væver Holts. Hvorfor den
Reporter af en Pige var i Haven om Natten endog ved Vintertid,
det vidste Kommis’en nok, men det vilde han ikke sige. Og selv
om han sagde det — saa var hun jo kun en Tjenestepige, mens
Johanne Lund var en Datter af en ret velstaaende Borgermand i
Byen, som ejede sit eget Sted. „Der er jo dog, for Fa’en, Forskel
paa Folk."
Johanne holdt naturligvis af at pynte sig. Hun var praktisk
og fingernem, forstod at fikse sig op med lidt. Naar hun
spadserede op ad Gaden, ærgrede Damer af finere Familier, som mødte
hende eller betragtede hende gennem de Vinduesspejle, hvoraf
snart hvert Hus havde to Eksemplarer, sig over hendes ligefrem
»selvbevidste* Gang og „udæskende" Snit paa Kaabe, Kjole eller
Overstykke, over hendes næsten „umoralske" Hattepynt. Var det
noget for saadan en Datter af et jævnt Hus at gaa med saa spidse
Hæle rnidt under Foden og „valse" hen ad Stenbroen som en
Beriderske paa en Hestesadel? Nej fy! Hun var egentlig ækel!
Der var altid en underlig Hvisken bag Johanne Lunds Ryg.
Til sidst erklæredes hun for umulig i pænt Selskab.
Hjemme! ... ja det var en fæl Menage!
Hendes Moder, den fede Dame, der for 25 Aar siden
var den kønneste Tjenestepige i Byen og Stuepige hos
Borgmesteren, og som Bager Lund havde forset sig paa og maattet
gifte sig med, fordi der var Periculum in mora, behandlede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
