- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
466

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

En Udenlandsrejse.

III.

Der var mørkt den Efteraarsmorgen i Ægtefællerne Lunds
Sovekammer. Den store Seng, oprindelig bestemt for begge
Ægtefæller, havde Madammen længst annekteret for sig alene. Der laa
hun og vred sig af tusinde Ærgrelser i søvnløse Nætter. Hun
sagde tit, at hun ikke kunde lade være at gaa i Rette med
Vorherre, fordi han havde skabt hende med saadanne fine Følelser;
andre vilde have sagt: skabt hende saa arrig. Madam Lund
kunde ærgre sig hele Uger, naar hun havde forlagt en Karklud,
eller naar hendes Mand allerede den første Dag, han havde faaet et
rent Lommetørklæde, straks havde „skidnet det til".

Den aldrende Bager laa i en lille, lav Jærnseng. Ud i den
mørke Morgen snorkede han let med blide Obo-Toner, mens hans
Ægtemage vred og vendte sig, snart laa paa langs, snart paa
tværs i den store Seng under det Møbelsirtses Omhæng. Hun
sparkede til Dynen, alt mens hun snøftede og græd.

— Klokken er seks! raabte hun ud i Mørket. ... Se, hvor
han ligger og snuer. At han nogen Sinde har faaet Dejen til
at raske sig! ... Han har ikke Begreb om Nerver, den henlagte
Fastelavnsbolle! Johanne er ikke derinde . . . jeg kan føie det,
jeg kan ane det, jeg kan mærke det . . . jeg er aldeles vis paa,
at Tøsen ikke er derinde i sit Kammer. . . . Lund, Lund, Lund!

Madammens Raab frembragte foreløbig den Virkning, at
hendes Mand vendte sig om paa Ryggen, gav et dybt Suk fra sig,
hvilket dog straks efter omsattes i en lang, udtrukken Snorken.

Madam Lund var faret ud af Sengen i høj Forbitrelse.
Først klaskede hendes nøgne Fodballer haardt mod Gulvet, men
skønt den første Udtræden af Sengen var sket i al ønskelig naiv
Arrigskab, blev hun vakt til en Art Refleksion, da hun hørte
samme Klask. Det imponerede hende, at hun kunde frembringe
noget saadant, hun fandt, at det var „godt traadt". Men saa
ståk hun de bare Fødder i sine Slæber, for man kunde jo lige godt
forkøle sig. Egentlig havde Madammen mest Lyst til at gaa i Seng
igen. Men saa faldt det hende ind, at hun var staaet op i en
Tilstand af den yderligste Forbitrelse, at hun havde drømt eller
fornummet, at hendes Datter Johanne var borte, og at hun i den
Anledning havde ladet sin Vrede gaa ud over sin Mand. Det
sidste følte Madam Lund i alt Fald som en Samvittighedspligt:
„Uf, hvor han snorkede, det dvaske Asen, mens hun, hans pligt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free