- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
470

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

En Udenlandsrejse.

skottende op mod sit gamle Hus og sin gamle Forretning — nu
en reduceret gammel Fyr, der endog havde erholdt sin Afsked
som Næstkommanderende ved den Afdeling af Borgervæbningen,
4er kaldtes „Politikoret", idet Borgmesteren spøgende havde sagt
ham, at hans Overbærenhed som Ægtemand gjorde ham uskikket
til at beklæde en militær Charge. Det kunde nu være, hvad det
var, men det var det krænkende, at de ikke havde kunnet lade ham
fungere i de to Aar, Korpset bestod efter hans Afgang, i hvilket
Tidsrum hans Chef, Snedker Nohr, just døde; saa var jo Bager
Lund rykket op og havde faaet Rang med Premierløjtnanter og Ret
til at bære „Armeens Felttegn".

Og hvad der smertede den gamle Fyr allermest, var,
at hans eget Kælebarn, hans Trøst, naar „Kællingen var
allergalest", nu stod for ham som medvirkende til hans Fald i den
offentlige Mening fra en respektabel Borger til et gammelt Fjols.
I denne sludfulde, mørke Efteraarsmorgen svigtede hans
flegmatisksangvinske Natur, der havde en stor Evne til at faa fem til at
være lige og haabe paa, at det „nok gav sig i Enden", som
Rebslageren siger.

Hans Gang sagtnede sig uvilkaarlig, da han slog ind paa
•den Gade, hvor „Hotel Stadt Hamburg" laa. Ud fra Vinduerne
stod en Lysmasse tværs over Gaden, og der klang
Klaverspil ud.

I Bager Lunds taagede Tanke var vel af og til en Art
Frygt dukket op for Johannes Fremtid, thi kælen og pyntesyg var
hun jo, og Smeden Gabriel var nok en skikkelig og pæn Fyr,
„men Mennesker er dog ikke andet end Mennesker". Dog sligt
havde han gennet bort, som man slaar en Flue væk med Haanden.
Nu bankede Hjertet ham helt op i Halsen, efterhaanden som han
nærmede sig det tvivlsomt renommerede Gæstgiversted. Og da
han saa Damp og Lysos hvirvle ud ad de øverste aabnede
Vinduer, bad han, som ellers ikke var religiøst anlagt, en Bøn til
Gud om, „at Johanne ikke maatte være derinde".

Lydeligere og skarpere klang de stakkat hamrede
Klavertangenters Klimpren ud mod Bageren, mens han klamrede sine
store, tørre Hænder om Lygtepælen, og hans Taarer randt i
langsommere og bitrere Draaber end Regnen. Hans første Bøn var
kort, han kunde ikke finde paa Ord; og da de slåp op for ham«
mumlede han først en Bordbøn:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free