- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
473

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Udenlandsrejse.

473

Det blev ved. Fløjtetonerne hvinede lige ind i hans Øre.
Uvilkaarlig slåp han Lygtepælen med den ene Haand for at slaa
om sig og genne det Fløjteri fra sig.

En Fnisen slog ham i Møde. Ved Lysskinnet fra Stuen og
fra Lygten skelnede han et fedt, skægløst Ansigt, nu i Skæret helt
brandgult, en bred, grinende Mund med et Tandsæt som en
Buldogges; samtidig med at Fløjtningen standsede, lød en Stemme:

— Fa’en ... er ’et dig, Onkel Peter? Ja Gu’ er ’et saa!
Sikkendan en Ballade ... naa da! Det er rasende sjangtilmæssigt
af Onkel Peter, at Onkel Peter kommer og følger Kossine Johanne
hjem fra Balfaldera og ta’r mod dem paa Tepottetuden, som
Tante Lund ellers vist havde paa Lager til sin enbaarne Datter,
hva’ ’faler?

Følte gamle Bager Lund en Slags Trøst i, at han blev arrig
paa den næsvise Fløs, der tiltalte ham i dette Øjeblik? I det
mindste syntes han, at det lindede lidt, at han fra dyb Bedrøvelse
gik over til Forargelse og fik løsnet disse Ord fra sit
betrængte Indre:

— Din Lømmel ... din Drivert!

Han sagde Skældsordene med Taarer i Øjnene.

— Ja det siger jeg inte no’et imod, Onkel Peter, for det
hører til Professionen, det vil sige, naar man gaar løs fra den og
er paa sin egen Boldgade. Ja se, Onkel Peter erindrer selvfølgelig,
at jeg først var Kellner her inde paa Beværtningen. For det var
for „trivielt" at staa i Bagerlære hos Onkel Peters Efterfølger.
Gjorde man bare lidt Dikkedik med Pigebørnene, saa var der jo lagt
op til en. Jeg sagde nu immer til mig selv, at min egen Onkel i
sin blomstrende Ungdoms Vaar nok inte ha’de vaaren saa bange
/or Forsmækken paa et hvidt Forkle’.

— Din Hundsvot!

— Ja vel, ja vel, Onkel Peter R., det er netop ogsaa min
Mening. Saa var ’et, at jeg blev Kellner her. Naa, den skar s’gu
mange Nætter, ligesom den skæ’r i Nat. Her var Lejligheder
baade til Kæferter og Smaapiger. Naa da . . . hva’ ’faler? Man
udviklede sig tidlig til et vist Point af Erfarenhed. Men det var
altid en stor Morskab. En god Hennesy, som en Handelsrejsende
levner, og en pæn Pige, som han har kvitteret paa Grund af
Fuldskab, falder af og til i Hænderne paa et yngre Menneske,
saa lærer man s’gu, at der er Glæder til i Livet. Hva’ ’faler?
Men se der er jo noget af en Sprutbakkelse i hele voresses Familie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free