Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
En Udenlandsrejse.
Man vil til Vejrs. Og saa blev jeg s’gu Kellner i Slagelse, der er
noget mere at bestille, men kanske man kan udvikle sig, saa man
kan komme enten til Aarhus eller til København og kanske blive
Portier, for det er baade mageligt og indbringende. Tror Onkel
egentlig, at det behøves at kunne udenlandske Sprog? — Nej —
Aa skidt! Bare man siger „Was behas« eller „s’il vous plægt%
saa ved s’gu de Handelsrejsende meget ordenlig Besked. Prutschl
Nu samlede Kossine Johanne sin røde „Nejerdel" op. ... Nu skæ’r
den videre. I Morgen bliver den værre. Halløj! Nu gaar s’gu
Gassen ud, og Lysene er brændt ner i Klavérstagerne. Jøsses...
hvem der nu var i en saadan social Stilling, at man kunde liste
sig ind og lege Fange-Fandango i Mørket! Pytsch ... nej det er
s’gu næsten lyst. Skal jeg hjælpe Onkel med at følge
Kossi-nen hjem?
— Aa — dit ... dit ... Overbæst! Hvis Du ikke var min
egen Søstersøn, saa kunde jeg ikke forestille mig« at der var saadan
en Æsel til.
I mat Forbitrelse langede Bager Lund ud efter sin
Søstersøn uden egentlig at bryde sig om at ramme, hvad han da heller
ikke gjorde.
I den dæmrende Morgen forsvandt den lange Lømmel i
Taagen. Hans Morbroder hørte blot disse Ord:
— Inte komme bitre Mandler i Julekagen, Onkel Peter Kl
V.
— Uh — sikken en Familie! Og saadan en pæn Pige^
som min Søster Luise var! Og saadan en Snøbel, hun fik til
Mand i den tyske Vindbeutel. Bundtmager Pløesch! Der gik Lus
i alle hans Skindpelse, og de blev ikke slaaede ihjel af alt det
Brændevin, han heldte i sig selv, den Slesvig-Holstener — den
Landsforræder, som raabte Hurra for det himmelfaldne Dannebrog,
naar han var ædru om Morgenen og saa paa sin Nabo,
Politibetjent Raagaards Baand i Knaphullet, men spyttede paa det om
Aftningen, naar han var fuld, og paa sin Genbo Tobakspinder
Jokumsens Skilt, hvor den tapre Landsoldat stod og svingede med
Flaget! Aa, min Mo’r var saadan en pæn Kone og efterlod hvert
af sine Børn 6000 Daler, som min Fa’r havde tjent sig ved sit
Farveri. Aa ja .. ja .. ja. I den Tid kunde man Éaa de
Bønder-bæster til at betale, naar de vilde have deres Vadmel blaat. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
