Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
En Udenlandsrejse.
— Men Herre Gud, Johanne, dog . . . klynkede han. ...
Ligner det noget? Hvad? Tænk paa, hvor din stakkels Moder
.har været rasende. ... Og det er alt sammen gaaet ud over mig.
Johannes Hoved var hyllet i et hvidt, hæklet Sjal. Den
svage Luftning viftede det lidt til Side. Hendes Øjne skinnede
med en dum, udtryksløs Glans, hendes Kinder glødede. Hun vilde
stamme nogle Ord. De blev siddende i hendes Strube.
— Hm . . . hm . . . Hanne . . . men hvad vilde du der?
jeg mener der inde . . . paa Stadt Hamborg . . . Føj! stammede
Bageren.
Hun saa forvildet omkring sig og paa sin Fader. Hendes
Læber dirrede. Hun truttede Munden ud til et frækt Svar, fik
lige sagt:
— Jeg vilde s’gu more mig,
men det var, som om noget knækkede i hende, hun tumlede om
mod Portens Murkant, slog Hovedet imod den, saa det gjorde ondt
inden i den gamle Bager Peter R. Lund og han skreg Av derved.
Hun stønnede:
— Jeg vilde ingen Ting . . . for . . . jeg har — jeg har
jngen Vilje.
Hun hulkede, saa hun sank i Knæ.
Bageren nikkede langsomt og sagde ved sig selv:
— Herre Gud — hun er mit Barn. Det har hun arvet
-efter mig. Det er mig, som har sat hende ind i Verden. Hun
kan ikke gøre for det, stakkels Tøs, at hun kun var fem Maaneder
gammel, da hun blev født.
Han famlede efter hendes Haand og tog den.
— Hannemor — lad os følges ad — ned gennem Strædet
— bag om Byen. Jeg skal ikke gøre dig noget. . . . Men føj ...
hm ... Hvad er det for en Pakke? ... Den store Tingest?
— Tænk — der er Tøj til en hel rød Silkekjole, svarede
Johanne, som pludselig gik over fra dyb Sønderknuselse til
stille Glæde.
Bageren var forarget, men kunde ikke sige noget. Thi
han tænkte:
— Ja havde jeg ikke i sin Tid givet hendes Moder en grøn
Musselins, saa var ... ja saa havde det været godt alt sammen
og jeg havde haft Rang med en Premierløjtnant med Ret til at
bære Armeens Felttegn. Nu skal det være Silke ..., men det er
aldrig en Smule mere umoralsk end Musselin var i sin Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
