Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
481*
i „Jean de France", da Sønnen Jean har tvunget sin Moder
Magdelone til at danse:
— Fa’r — jeg kan huske, at du spillede saa nydelig paa
Redekam for mig, naar jeg laa og brølede i Sengen, da jeg var
lille. Tag en Redekam og et Stykke Klatpapir.
— Slip mig, din lede Tøs! sagde Madam Lund og vilde
ryste sig løs. Tror du, at et ældre og ført Fruentimmer kan
rende om som en Dansebodstøs? Men hun smaalo dog, mens hun
skændte.
Johanne blev vildere og vildere. Hendes Haar, som hun
flygtig havde faaet samlet efter Dansen med de Handelsrejsende
paa Gæstgiverstedet, var igen faldet ned og flagrede rebelsk om i
det halvmørke Køkken, hvor det dystre Morgenlys kun fik knap
Lejlighed til at liste sig ind gennem de smaa, duggede
Vinduesruder. Bager Lund havde i en Fart faaet en Redekam præpareret
med Klatpapir, det eneste Instrument, han kunde traktere, og
spillede med en Energi, saa hans Kinder posede ud som de to
Basunengles paa Kirkens gamle Rokokoalter. Det var Nr. 3 af
Lumbye, den gamle Tivoli-Rutschbane-Galop, til hvis Toner
Bageren havde svunget sig i sine Velmagtsdage paa
Fugleskyd-ningsballerne, mens han endnu havde Haab om en Gang at faa
Lov til at bære Armeens Felttegn.
Aa, hvor frydede han sig nu, opstrammet ved gamle
Minder og senere Ærgrelser over sin Madam. Han blæste
gennem Redekammens Takker og Klatpapirets fugtige Hinde en
skadefro Glæde ud i Verden. Den forøgedes mangefold ved Synet
af hans Ægtehalvdels afmægtige Arrigskab, som ytrede sig i, at
hun sparkede efter ham, hver Gang hun blev tvungen forbi ham
i Dansen. Thi, da hun havde tabt Trætøflerne under de bratte
Sving, skadede det ikke hans Skinneben, selv om hendes fede
Fødder med de graa Uldhoser ramte ham. Al hans Sorg og
Forargelse over Datteren var fejet bort — at hun tvang sin Moder,
trods hendes Sparken, Spytten, Riven og Sliden, til at. danse,
danse og danse — nej, hvor det var morsomt. Det var ham et
levende Bevis paa Sandheden af Skriftstedet om, at Forældrenes
Synder skal hjemsøges paa Børnene eller „ved" Børnene. Om
Johanne havde skældt ham selv Huden fuld — han vilde have
taget det med samme Ro, som han altid havde taget sin Hustrus
Hug og Skældsord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
