Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
487*
vadske dig først, og det maa jeg s’gu ogsaa. ... Men hvor Fa’en
skal vi løbe hen?
— Det kan jo være det samme, sagde Johanne, som med
den Ugenerthed, hun var vant til fra Barnsben af, i en Fart fik
sine Klæder af sig og gav sig til at holde „Kropstorvadsk" foran
Køkkenvadsken. Hendes Fader fandt det foreløbig passende at
foretage en lignende Renselsesakt paa sig selv, om end af beskednere
Proportioner, den, han foretog ved Hjælp af en
Lervadske-skaal, grøn Sæbe og et Viskestykke i det mørkeste Hjørne af
Køkkenet.
Han var færdig længe før sin Datter. Han saa endnu
Sæben skumme over hendes nøgne Overkrop, og den fine Damp,
der fra det sunde, varme Legeme, svagt antydede sig i det
kolde Rum.
Skønt Bager Lund til en vis Grad holdt af Renlighed, blev
han dog utaalmodig ved Johannes skurende og skyllende
Vidtløftighed og nervøse Energi under Akten. Han lyttede. Nej fra
Døren til Sovekammeret kom der ingen Lyd. Med Tungespidsen
ud af Munden, spejdende som en Kat, der har noget ulovligt i
Sinde, drejede han lindt Nøglen i Spisekammerdøren, undersøgte
i en Fart Hylderne, skar sig en forsvarlig „Rundtenom*, smurte
dobbelt saa tykt Smør paa, som hans Kone undte ham, skar
tilsvarende Skiver af en Spegepølse og en gammel holstensk Ost,
smaalo, som en Skoledreng efter en vellykket Gavtyvestreg, gav
sig til at spise, dog med en vis spejdende og lyttende Uro. Men
da han var færdig og var mæt, steg Angsten op i hans Sind, da
Mindet om, hvad der nys var forefaldet, atter blev lyslevende i
ham. Hvad skulde der dog blive af Johanne?
Hans Hjerte bankede, da han kom ud og saa Johanne fuldt
paaklædt og med to struttende Vadsække foran sig. Det gik op
for ham, at det havde taget ikke saa kort Tid for ham at spise
den Mad, han havde stjaalet fra sig selv. Men han havde egentlig
ingen Lyst til at rejse nu.
— Hvordan har du faaet fat i alt det Tøj? Du maa jo
have været flere Gange inde ... der — og han pegede mod
Sovekammeret, uvilkaarlig tyssende og sænkende Stemmen.
— Ja. Hun sover som en Sten. Man kunde gerne fyre
en Kanon af ... en af dem, som de har oppe paa Raadstuen og
bringer ud i Skoven ved Fugleskydningen og fyrer af, naar en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
