Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ed Udenlandsrejse.
493*
af hende til venstre over Pladsen og ned ad den første den
bedste Gade.
De saa Vand, hvorover Lysstrimer flimrede, en dunkel
Silhouet af et højt, alt overragende Taarn, der tegnede en spids
Trekant paa Mulmets Baggrund. De stødte mod et Stenbolværk og
opdagede en Kolonnade. Bageren blev imponeret og sagde til
sin Datter:
— Det er saadant noget, som studerte Folk kalder „klasisk*.
Johanne var lige glad og havde, som altid, ikke Spor af
Interesse for det belærende. Hun stirrede nysgerrig paa Billeder,
Galanteri-, Manufaktur- og alskens Varer, som i flatterende Grupper
viste sig bag de straalende, store Glasruder, standsede omtrent
ved hver Butik og udtrykte sin Beundring ved mangt et:
— Næ — se bare! Nej, nu har jeg aldrig set Mage! . . .
Se, Fa’r ... se, se, se!
Da hun saa sig om efter ham, kunde hun ikke faa Øje paa
ham. Et Skrig af Angst lynede igennem hele hendes Krop, saa
hun sank i Knæ derved. Hun saa i Fart en Del fremmede
Ansigter, som uhyggelig brunrøde i Gasskæret svævede forbi hendes
$)jne. Uvilkaarlig greb hun i en af Søjlerne, saa fortvivlet ned i
det sorte Vand med de mange langt fremkastede, tværriflede,
dirrende, brede Lysafspejlinger . . . men Balustraden var saa høj, at
den gamle umulig kunde være falden ud over den uden at have
gjort det med Vilje. ... Alskens fjollede Tanker for i faa Sekunder
gennem hendes Hoved. Hendes Læber stivnede i Krampe, hun
kunde ikke raabe. Da saa hun noget blinke som en bevægelig
Lysflamme. Det var en Soldat eller saadant noget, og Lysflammen
sad oven paa hans Hjelm, under hvilken en stor, kobberfarvet
Næse ragede frem over et kulsort Overskæg, som børstestridt stod
ud i Lyset. Han gled ind i et mørkt Parti af Passagen, hvor
nogle med Skodder tilstængede, mørke Butiksvinduer afbrød den
lysende Linie.
Johanne kunde lige se, at den uniformerede bøjede sig ned,
thi hans korte Sabels Dupsko ståk vandret ud og fangede noget
Lys, hørte ham sige noget, som hun af Tonefaldet sluttede sig til
var en Ed eller sligt. Han tog fat i noget og rejste det op og
mumlede — hvad Johanne paa Grund af Sprogligheden helt vel
forstod:
— Schweinhund!
og derefter hørte hun en Gispen eller et Grynt ... og hun kendte
Tilskueren. 1896. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
