- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
502

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502

En Udenlandsrejse.

disse Blodsugere kom i hans Vold, saa lod han ham løbe, „naar
han bad rigtig mindelig for sig." ... „Nej, vi Danske er lige godt
nogle Syltetøjskrukker ... der er jo ingen Jærn i den danske Jord.6

Der sad de, afvekslende passiarende fornuftigt og vaasende
som Børn under Kys og Favntag, under sagte Rislen og Knitren
af Sneen, uden at mærke til Kulde.

— Og saa tager vi hjem i Morgen.

— Ja ... kys mig! ... Den gamle har Penge nok med sig
til at betale for dig.

— Men din Mor?

— Ja hun bliver arrig, men hun kan jo ikke blive værre,
end hun er saa tit.

— Sikken en Lykke, at jeg kom ned her hos den Dolk og
Tværdriver Herman Hermansen, og at jeg ikke blev fuldere, og
at jeg løb her ud i Haven for at slippe for de andre Tampe! Ja,
jeg maa hjem til vor By, ligesom en forkælet Dreng til Moderais
Skørt. Min gamle Mester tager nok imod mig ... og saa gifter
vi os, inden det ses for meget paa dig, at vi er tre, der bliver viede.

— Ja, men saadan gik det ogsaa min Fa’r og Mo’r og mig
i sin Tid.

— Ja det er jo ikke alle, der har Taalmodighed til at vente
paa Præst og Degn.

Endelig maatte Gabriel hjælpe Johanne op igen gennem
Vinduet. —

Da hun tidlig om Morgenen fortalte sin Fader alt, sagde
han stille:

— Og saa vil nogen nægte, at der er et Forsyn til. Jeg
for min Part tør aflægge Ed paa det. Ja . . . ja . . . vist maa I
hjem og giftes.

Da de sagde Farvel til Værten, og Bager Lund spurgte:

— Men sig mig, Herman Hermansen, hvorfor lod Herman
Hermansen os ikke vide i Gaar Aftes, at Gabriel var her? svarede
Herman Hermansen gabende:

— Jeg tænkte ikke over det. Jeg obselverer kun, hvad der
rager mig.

— Ja, nu rejser vi hjem. Er der nogen, jeg skal hilse fra
Herman Hermansen?

— Aa — næ—j. Det kan s’gu være det samme; siden
Fa’r døde og Mo’r solgte de sidste Par Bæster og den sidste
Fjedervogn, saa har jeg ingen at hilse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free