Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
Nutidstyper fra det litterære Paris.
og Lykke, maa Tilværelsens Hæslighed være trængt ind blot som
svage, mørke Straaler, der giver deres Aand forøget Farve og Spil.
Luften, de indaander, skænker dem den lette Beruselse, som al
Feststemning er, og anden Luft kender de ikke. En Feststemning,
fuld af Ynde og Adel, en Feststemning, hvortil Kvinden yder sit
og Kunsten sit, en egen distingveret Charme, der lokker med
Finhed, lover meget, holder meget.
For den fremmede straaler der en gylden Glans op fra
Paris. Poeterne kalder Byen for Verdens Hjerte. —
Nu hænder det sig, at vor German ankommer til dette sine
Længslers Maal paa en kortere Ferieudflugt. Han tilbringer sin
Dag med at drive om paa Boulevarderne eller køre i
Boulogneskoven; han besøger de fornøjelige Teatre og den gæstfri galante
Verden, — han føler sig blændet og tilfreds. Maaske kan et og
andet Træk, han tror at opdage i Befolkningens Karakter, saare
hans ærlige Hjerte: den elegante og gratiøse Høflighed, han møder
overalt, synes ham muligvis at dække over snedige Angreb mod hans
Pung og hans Dyd, og den medfødte Stil, der her præger enhver
Livsytring, kan blive ham Tegn paa manglende Gemyt og kolde
Hjerter i Folket; men saadanne spredte Iagttagelser drukner ganske
i det stærke Indtryk af Byens ydre Glans, der som en Glorie
straaler om alle hans Minder.
En lille Oplevelse tænker han dog ikke mere paa, saa
ubetydelig syntes den ham; et hastigt Indtryk, der paa virkede ham
med en vag Uhygge, uforklarlig, snart udslettet. Her er det:
Midt igennem Boulevardernes Feststimmel saa han engang
en Vogn langsomt komme kørende, og i Vognen sad en lille, mørk
Mand alene. Med korslagte Arme sad han der, rank, mager,
ubevægelig, — klædt i en Dragt uden Lyde. Med smaa, sorte
Øjne, der brændte som Kul, betragtede han Menneskestimlen, der
gled ham forbi. Intet vilde kunne undgaa ham; ingen maatte
kunne skjule sig for ham. —
Denne Mand hører til Paris’ mest kendte Skikkelser, om
ikke til de mest populære; overalt færdes han, altid klædt i sin
lange, sorte Redingote. I de ydre Boulevarders vilde Natteknejper,
i de glimrende Restauranter i Byens Centrum, i Salonerne som i
Ateliererne, paa Børsen som i Deputeretkammeret, — overalt er
han med sine frygtelige Øjne. Kender man ham, bliver der tavst
omkring ham; man bukker og hvisker og rækker ham hundrede
Hænder, som han næppe rører. Regeringen smykker ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
