Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525 Englands Trade Unions.
Ledelse af radikale Individualister, som Place og Hume, føres
Arbejderpartiets første Programpunkt til Sejr i 1825, da en
Parla-mentsakt anerkender Trade Unions som lovlige Foreninger. Nu
kunde Trade Unions for første Gang træde frem i det fulde
Dagslys, behøvede ikke mere at krybe i Skjul bag Friendly Societies,
men fra hin historiske Forbindelse med Friendly Societies skriver
sig den ejendommelige Forening af Hjælpekasse og egentlig
Fagforening, eller — som de engelske Arbejdere udtrykker det — af
,benefit purposes" og „trade purposes", der senere er kommet til
at spille saa fremtrædende en Rolle i Trade Unions’ Historie.
De engelske Arbejdere dannfede nu en lovlig organiseret
Masse; de ventede kun paa en Fører og et Løsen for at prøve
den nyerhvervede Associationsfriheds mystiske Magt. Begge Dele
fik de i 1833; Føreren var ingen ringere end den højtbegavede,
hovedrige Bomuldsfabrikant, Robert Owen, Løsenet intet andet
end den senere saa mæglige Socialisme.
Socialismen er langt yngre end Arbejderspørgsmaalet; dette
skriver sig fra Slutningen af forrige Aarhundrede, hin fra
Begyndelsen af dette (ca. 1820). Først lærte den haarde Virkelighed
gennem Hunger og Savn den simple Arbejder, at
„Arbejderspørgsmaalet" eksisterede; bagefter søgte saa Mænd af Samfundets
højeste Lag, hvis Hjerte slog varmt for de fortryktes Sag, —
varmere maaske, end sundt var — at forme den fortrykte Arbejders
vage Forestillinger i bestemte Teorier, som man saa kaldte for
»Socialisme11. En fransk Adelsmand (Saint-Simon) drog de første
Grundrids til den ny Lære, en engelsk Bomuldsfabrikant forkyndte
den første Gang for de lyttende Arbejdere.
Det var Owens kolossale Tanke at omforme Trade Unions
til store nationale Produktionsforeninger, som skulde overtage hver
sin Gren af Englands Industri og skyde Driftsherrerne ud af
Spillet. Vejen til Maalet var den „sociale Revolution*. Allerede
under denne Historiens første socialistiske Agitation møder vi
mange af de senere saa kendte Træk: Kravet paa 8 Timers Dagen,
Raabet mod „de ledige Klasser", Organisationen af alle Arbejdere
uden Fags Forskel i en fælles stor Arbejderunion. Denne, „the
Grand National Consolidated Trades Union, der naaede den uhørte
Størrelse af l/% Million Medlemmer, var helt og holdent Frugten
af Owens rastløse Energi. Den talte i sine Rækker et stort Antal
nunskilled" (ikke teknisk uddannede) Arbejdere, navnlig Land-
Tilskueren. 1866. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
