Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
Englands Trade Unions.
Sæt af Arbejdskræfter i en højtudviklet Maskinindustri staar til
hverandre. Under Humanitetens neutrale Flag gled da Loven i
Havn i 1875; og siden da har 9 Timers Dagen staaet fast som
Normalarbejdsdag for alle Englands fagdannede Arbejdere, eller
rettere som en Maksimumstid, der ikke senere er gjort noget
Forsøg paa at rokke.
Den almindelige 9 Timers Dag var saaledes det samlede
Resultat af to forskelligartede Bestræbelser og vundet ad to
forskellige Veje, dels ved Lovens Bud, dels ved den fri Associations
egen Magt. Heri viser sig den begyndende Spaltning i de engelske
Arbejderes økonomiske Politik. De ledende Unioner indenfor
Englands to mægtigste Industrier, Maskin- og Bomuldsindustrien, er
de typiske Repræsentanter for de to Retninger. „Amalgamated
Society of Engineers" havde efterhaanden overført den radikale
Individualisme, hvormed de havde forfægtet Arbejdernes politiske
Emancipation, paa det økonomiske Gebet. For Lederne af Londons
store „Amalgamated Trade Unions1)" stod de økonomiske
Spørgsmaal overhovedet i anden Række; de mødte her uden faste
Overbevisninger, med vage, uklare Forestillinger. Intet Under derfor,
at de højtbegavede, videnskabelig uddannede Mænd fra det liberale
Partis yderste Venstre under det daglige Samarbejde for fælles
politiske Formaal kunde indpode dem deres økonomiske Ideer.
Blændede af det Held, der under Tidens glimrende økonomiske
Konjunkturer havde fulgt dem i deres Kamp for ved egen Magt
at sikre 9 Timers Dagen, troede de ogsaa ved egen Magt, ved
den fri Associations Magt, at kunne løse den store økonomiske
Opgave, at sikre og hæve Arbejderens „standard of life". Derfor
mente de, at de kunde stille sig stolt afvisende overfor enhver
Hjælp eller Indgriben fra Statens Side og renoncere paa al
Arbejderlovgivning ud over den blotte Varetagelse af Arbejdernes
Sundhed og de umyndiges Beskyttelse.
De nordlige Grevskabers Trade Unions, hvis Hovedkvarterer
var i Manchester, Glasgow og Newcastle, delte ikke
London-Unionernes Tro paa den fri Associations Almagt. Lancashires
Bomuldsspindere blev her de ledende. Deres Union var bygget efter
den gamle Model uden Ydelse af „benefits" og manglede saaledes
*) Disses Organ var fra 1871, da de aarlige Trade Union Kongresser
begyndte, den af Kongressen valgte „Parliamentary Committee", i Stedet
for den samtidig opløste Junta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
