Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
Englands Trade Unions.
v ogsaa erindres, at den engelske Socialisme er et splinternyt
Fænomen, der er midt i sin Udvikling, hvor intet endnu har antaget
faste Former, og hvor meget kan ændres fra Dag til Dag.
Den moderne engelske Socialisme fastholder i Grunden kun
Trade Union-Traditioner fra Juntaen og Parliamentary Committee’s
første Dage. Det er den samme praktiske og kloge Opportunisme,
der blot nu er ført fra den politiske over paa den alvorligere
økonomiske Grund. Stor er derimod Forskellen mellem Socialismens
Fremtrædelsesform i 90erne og dens første Opdukken paa engelsk
Grund under Owens revolutionære Agtitation, — en Forskel der
imidlertid er let forklarlig. Robert Owen var den højt begavede
Teoretiker, hvis rastløse Aand ikke kunde slaa sig til Taals med
den tommevise Skriden frem paa Reformernes Vej. John Burns
standen om, at de engelske Arbejdere slet ikke ved, hvad Socialisme err
til Paastanden om, at de alle gaar omkring med fuldfærdige
kollektivistiske Teorier. Den Opfattelse, her er hævdet, — at .Majoriteten af
de engelske Arbejdere er „potentielle", men kun et ringe Tal (jfr. nedenfor
om Independent Labour Party) .aktuelle14 Socialister — forsoner og
forklarer til Dels disse modstridende Meninger. — Et Partis Tilhængere —
i Særdeleshed, naar de rekruteres fra de arbejdende Klasser — har
sjælden nogen klar Forestilling om Partiets Ide; det er det tilfældige
ydre Paahæng, der krystalliserer sig om denne Ide under den praktiske
Agitation, der danner den skarpe Partiadskillelse. — Og i dobbelt Grad
maa man nedskrue sine Fordringer til Partitilhængernes teoretiske
Overbevisning, naar — som hos Englands Arbejdere — selve Teorien, deo
socialistiske Doktrin, saa at sige er skubbet ud af praktisk Funktion
naar Partigrupperingen ikke er mellem Socialister og Ikke-Socialister.
men (jfr. nedenfor om Independent Labour Party) mellem intransigente
Socialister og Evolutionspartierne — Socialister og Ikke-Socialister i
Flæng —, og naar man altsaa kun kan tale om engelske Socialister,
men ikke om noget sluttet engelsk Socialdemokrati.
Det er saaledes til en vis Grad rigtigt at sige, at de engelske
Arbejdere kun „kalder sig* Socialister, naar man blot ikke undervurdere
Betydningen heraf. Den første Fase i enhver Partidannelse er den vage,
af Sympati og Interesse sammensatte Følelse, som giver sig Udtryk i, at
man „kalder sig" ved Partiets Navn, — en Fase, som de allerfleste
Partier kun rent tilsyneladende, ved sekundære Paahæng til selve
Partiets Idé, kommer ud over. En socialistisk Partifører kan ikke stille
samme Fordring til sine Tilhængere, som en økonomisk Professor til
sine Elever. Han maa — i hvert Fald som Sagerne staar i England —
være tilfreds med, at de „kalder sig4 for hans Tilhængere, og stole paa,
at de, naar Stortrommen en Gang gaar, uden at blinke og uden at
tænke, vil slutte Trop ad de Veje. Partiledelsen anviser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
