- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
550

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

550

Englands Trade Unions.

men alle de utallige Foretagender, Administrationen af en Kæmpeby
som London fører med sig i det daglige Liv: Bygninger, Broer,
Gadeanlæg etc., udføres alt af County Council selv, overalt har
det skilt sig af med Entreprenøren og har engageret sine egne
Arkitekter, Ingeniører og Tegnere. Det henlægger fortrinsvis
Arbejdet til de sløje Tider for at lindre Arbejdsløsheden, lønner sine
Arbejdere efter Trade Unions Priskuranter, og giver Tonen an
som human Arbejdsgiver.

Der er saaledes ingen Fare for, at de engelske Arbejdere
skal splittes i Socialister og Ikke-Socialister. Begge Parter har
indset, at saa langt den nuværende Generation kan skue, falder
deres Veje sammen, og ingen af Parterne har Lyst til at ofre
Nutiden og Virkeligheden for Fremtidens Luftkasteller.

Det er indenfor Socialisternes egen Lejr, at Splittelsen truer.

I Løbet af det sidste Par Aar er der dukket et nyt Parti
op, der kalder sig „Independent Labour Party". Dette Parti
bryder al Forbindelse med de bestaaende politiske Partier, det
erklærer sig i systematisk Opposition, hvad enten Konservative
eller Liberale sidder paa Regeringens Bænk. Ingen Kandidat kan
opnaa Partiets Stemmer, med mindre han med*Hud og Haar
forskriver äig til den reneste Socialisme. Partiets positive Program
er rent økonomisk, og bestaar af ét Hovedpunkt: Samfundets
Omorganisation efter socialistisk Mønster; alle politiske Spørgsmaal
er skudte ud i den udtrykkelige Hensigt at undgaa enhver Konfusion
med det liberale Parti for den nærliggende Mulighed, at dette
Parti paa det politiske Omraade vilde vise sig lige saa radikalt —
Skarpere kan man ikke isolere sig fra Omverdenen, krassere kan
man ikke ride Doktrinarismens Træhest. Halen af det engelske
Socialdemokrati har ikke kunnet gøre Svingningen med over paa
national opportunistiske Grund, men er falden tilbage til det
fladbundede Principrytteri, som inden 1889 karakteriserede engelsk
Socialisme, og som endnu dominerer Kontinentets. „Independent
Labour Party" har knyttet sig til den gamle „Social Democratic
Federation", som Trade Unionisterne knytter sig til „Fabian
Society". Om den ny Bevægelses Kraft er det ikke godt at
dømme; dertil er den for ny. Det kan kun siges, at dens første
aktive Optræden paa den politiske Skueplads var en Fiasko; ved
de sidst afholdte Valg til London County Council, samlede
„Independent Labour Party’s" Kandidater hele London over kun nogle
faa Tusinde Stemmer. — Det er ikke abstrakte Argumenter, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free