Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Olaf Hansen: Vidar, Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vidar.
Orff mér af or «i
or6» Uitaei.
Wat. HåvømåL
Hejmdal
staar ved Enden af Bifrost og holder Vag.
Er Tavsheden død?
Er Trygheden borte?
Luften dirrer af Lyd.
Menneskeøjne
Mørket sprænger —
venter de væbnet Vold?
Der flommer i Syd
en flammende Ildstrøm,
Surt imod Valhal ser.
Det gungrer i Bjærge,
Jætterne gaar.
Ulven bider i sit Baand.
Hels forhungrede
Halvmænd stimer
sammen, som aned de Uraad.
De skuler til hverandre,
til Sædet og Døren,
vil hverken ud eller ind.
Dværgdøre aabnes,
Esser gløder,
herligt Staal de hærder.
Blev Glæden Sorg?
Blev Søvnen Sot?
Balder drages med Drømme.
Hvad Hovslag hist?
Hærfader selv
rustet paa Sleipner rider.
Den traver saa tungt,
som den trykkedes stærkt,
som bar den en Verden i Vaande.
Ved Mimersbrønden,
Mandevidskilden —
der ser jeg ham standse og stirre.
Øjet suger,
Strømmen stiger,
skyller imod ham Skæbnen.
Den splintrede Tavshed,
den skræmmede Tryghed —
hvor skal de søge sig Skjul?
Jeg ser dem i Riget,
hvor Vidar raader
over græsrige Sletter og Skove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
