- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
562

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Johan Ottosen: Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

562

Litteratur.

alle Tider? Gaar man tilbage til den ældre Middelalder, faar man
et helt andet Billede: der udfolder Tyskerne store statsdannende
og koloniserende — altsaa udadvendte — Evner, medens den
franske Aand giver sig Udtryk i Cluny-Munkenes Selvfordybelse og
derigennem Tidens moralske Genfødelse. Eller gaar vi kon saa
langt frem i Tiden som til den sidste Halvdel af det 19de
Aarhundrede, da kan ingen nægte, at Tyskerne netop har været
baade aktive og sociale, vist stor politisk Dygtighed, kort sagt
netop udviklet det „almene* og „generelle*. — Ved disse
Indvendinger mener jeg ingenlunde at have modbevist, hvad Forf.
sætter som Mærker for de to Folkegrupper i det Tidehverv, han
behandler; men hans Bog gør det Indtryk, at han mener i disse
og beslægtede Ord at have paapeget en dybt oprindelig og varig
Racebestemmelse, — og det tror jeg ikke, han har.

Fuldt saa frugtbart havde det maaske været, om Forf. noget
mere havde uddybet en anden Synsmaade, som han ogsaa gør
gældende. Han gør opmærksom paa, at den ny (romantiske) Kultur
bunder i et nyt Samfundslag: den er ikke Hof- eller Adelskultur,
den er borgerlig. Deraf dens Forkærlighed — i dens
Begyndelse — for de mest elementære poetiske Virkemidler: de
følsomt rørende og det rædsomme, og for de forholdsvis
usammensatte Følelser: Ynglingens rene Kærlighed, Familielivets Idyller.
Dette er en Iagttagelse af stor Værdi; kun tror jeg, det havde
lønnet sig at bestemme dette „borgerlige* Samfundselements Grænser
lidt nøjere. Poesiens Hjem blev i Sverig — lige saa lidt som i
Danmark — ikke Urtekræmmerens eller Skomagerens Stue, og
dens Udøvere blev ikke Krambodsvende eller Haandværkere. Dens
Hjem blev Embedsmændenes Boliger, især Præstegaardene, og
dens Apostle blev Studenter og Docenter. Dette har en dobbelt
Virkning. Det drager Litteraturen end mere bort fra det kedelige
virkelige Liv med dets upoetiske Gøremaal, — deri er Virkningen
ens i dansk og svensk Poesi. Men i et andet Punkt medfører
dette en Forskel paa de to Landes Litteratur. Den svenske
Digtning flytter bort fra Hovedstaden; det er i to smaa
Provinsbyer, hver i sin Ende af Landet, at de fineste og største
Personligheder findes: Geijer bor i Upsala, Tegner i Lund. Derfor skaber
hele denne store Bevægelse ikke nogen dramatisk Litteratur af
Betydning. Skuespildigtning trives ikke let, uden den har en stor
Stad til Baggrund. Tragedien kan undtagelsesvis ved en Fyrstes
Vilje blomstre i en lille By med et Hof, —- Komedien vistnok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free