Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
Et Udtryks Historie.
Hvis man nu af en saadan Række af betydningsfulde
Udtalelser vilde slutte, at Billedkunsten i den senere Oldtid og i den
ældste kristelige Tid i sin Fremstilling af Menneskeskikkelsen viste
nogen Forkærlighed for himmelvendte Aasyn og Bevægelser, saa
vilde man dog tage meget fejl. Hine mærkelige Værker af
Old-tidskunsten, som vi ovenfor har omtalt, maa i Forhold til
Tilstanden i det hele og store opfattes som Undtagelser: i
Virkeligheden beholdt Menneskeskikkelsen i Antikens Fremstilling fra først
til sidst overvejende det simpelt og lige fremadvendte Aasyn og
Blik. Den Erkendelse kommer man overhovedet mere og mere til,
at den tidligere antike Kunst, Kunsten før Aar 400, en Gang for alle
havde betegnet Kunstens Bane med en saadan Sikkerhed, at den
vel senere kunde slaa noget med Vingerne til en anden Flugt,
men dog snart igen vendte tilbage til den gamle Retning. Og jo
længere Tiden gik, jo mere Oldtidskulturen mistede sin
Ungdomsfriskhed, des mindre Forandring var der at vente. Til sidst blev
den jo næsten som en stivnet Mumie og gik saaledes over i
Barbariet, der altid er raat og kejtet og stivt i Fremstillingen af
Mennesket. Og at Kunsten nu kom i Kristendommens Tjeneste
kunde ikke forandre Sagen: det som den trængte til, var ikke
Religion, men Kultur.
Man kunde maaske vente, at den gotiske Stil, som var
færdig udviklet i Frankrig i Begyndelsen af det 13. Aarhundrede, og
derfra bredte sit Herredømme ud over Landene, skulde have gjort en
Forandring heri. Hvor Paul Delaroche i sin Hemicycle i École des
Beaux-Arts i Paris har karakteriseret de forskellige historiske
Hovedperioders Stil og Kunst: den græske, den romerske, den
gotiske og Renaissancen, har han skildret Gotiken i Skikkelse
af en blond nordisk Mø med langt, jomfruelig opløst Haar: hun
bærer en Kirkemodel og vender — i Modsætning til de øvrige
Figurer — Blikket fromt op mod Himlen. Og det maa alle finde
meget træffende: i Middelalderen havde Kirken jo Overherredømme
over alt og alle, og Kirken ledte jo Menneskets Blik opad. Ja
dette kan endog siges i bogstavelig Forstand; thi den gotiske
Stil i Bygningskunsten, som ret egentlig var Middelalderens
Frembringelse, dens mest ejendommelige og betydningsfulde Værk, har
netop sit Særkende i de opad stræbende, opad flyvende Linier,
der uimodstaaelig maa drage de virkelige Menneskers,
Beskuernes, Blik med sig paa deres Flugt. For saa vidt stemmer
Delaroches Karakteristik virkelig med den gotiske Stil; derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
