Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
Et Udtryks Historie.
583
passer den aldeles ikke til den Billedkunst, der udøvedes
jævnsides med den gotiske Arkitektur. Naar man samler alle Figurer
sammen, som Middelalderens Kunst har frembragt, lige til omtrent
Aar 1500, vil man forholdsvis yderst sjældent finde det
opadvendte Udtryk iblandt dem, og i den gotiske Stil vel endog
sjældnere end i den romanske. Atter et Eksempel paa, at de
forskellige Kunstarter og Udtryksformer giver forskellig Besked
om en historisk Periodes Karakter, og at man maa vogte sig
for at overføre den enes Vidnesbyrd uden videre paa den
anden. Middelalderens Kunst tog bestandig med en vis
Ængstelighed paa Gengivelsen af Menneskeskikkelsen, den naaede aldrig
til fuldt Herredømme over Figurens Bevægelser; og man maa
erindre, at det opadvendte Udtryk, Tilbagebøjningen af Overkrop,
Hals og Nakke, let medfører vanskelige Forskydninger og
Forkortninger. Menneskefiguren var i Middelalderens Kunst endnu
bestandig noget af en stiv Brik. Naar det er indlysende, at Evnen
foreløbig manglede til ret at løse denne Opgave, saa bliver det meget
vanskeligt at afgøre, hvorvidt der derunder ogsaa har ligget en
Mangel paa Vilje til at give sig i Lag med Opgaven: til en vis
Grad plejer Evne og Vilje jo at følges ad.
(slutte8-> Jul. Lange.
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
